- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
882

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November 1908 - W. Johannsen: Om en herskende Tro i Udviklingslæren

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

882

Om en herskende Tro i Udviklingslæren

„tilfældige" Retninger; men Naturens Udvalg ligesom leder
Udviklingen i Retning af det hensigtsmæssige, i Retning af en mere
og mere fuldkommen Tilpasning til Livskaarene, just idet de
mindre vel tilpassede Varianter maa gaa til Grunde.

Naturens Kvalitetsvalg, Selektionen, som man plejer at sige,
vilde herefter være det øverste ledende Princip i Organismernes
Udvikling gennem Tiderne til i det hele stedse højere og højere
Organisation, til højere og højere Hensigtsmæssighed og
Fuldkommenhed. Denne rent „mekaniske" Forklaring af selve
Hensigtsmæssigheden hos Organismerne som Resultat af en
Udvikling hos den levende Natur maa siges at være en væsentlig
Grundtanke i Darwinismen, i alt Fald er den en af de
Grundtanker, der har bidraget stærkest til at give Darwins Lære baade
sio Udbredelse og sine ivrigste Fjender.

Lamarcks Ideer var ganske andre. Medens Darwin tog
Variationerne som det givne og lod Livskaarene, der jo ogsaa selv
ændres i Tidens Løb, udvælge det bedst egnede til fortsat
Formering, lagde Lamarck Hovedvægten paa selve Variationernes
Aarsag og saa i bestemt rettede Variationer Grunden til en
Udvikling, en Evolution, gennem Tiderne. Naar Lamarck siger:
„Under de efter hverandre følgende Slægtleds Gang har
Naturen, ved Hjælp af lang Tid og ved en langsom, men stadig
Ændring af Livskaarene, kunnet frembringe de mest vidtgaaende
Forandringer hos de levende Væsener af alle Klasser; og Fra
Plante- og Dyrelivets allerførste Begyndelse har den lidt efter
lidt hidført den Tilstand, vi nu forefinder" — ja saa kunde dette
lige saa godt have staaet hos Darwin 50 Aar senere; de jævne
Overgange og de lange Tider hører jo med til Darwinismens
Udstyr.

Og det er ogsaa ganske i den senere Darwinismes Aand,
naar Lamarck (allerede i 1803) siger: „Kun den, som har syslet
længe og stærkt med Artsbestemmelser og i rige Samlinger, kan
vide, i hvilken Grad de levende Væseners Arter flyder sammen,
og overbevise sig om, at hvor vi ser Arter, der staar isolerede,
er dette kun fordi vi endnu ikke har fundet Arter, som staar
dem nær". — Dette er jo ogsaa blot et Udtryk for den gamle
græske Opfattelse, at „alt strømmer", at intet er fast

Men naar Lamarck antog, at Dyrene bliver paavirkede
saaledes af Forandringer i Livskaarene, at den derved betingede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 10 00:58:25 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1908/0910.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free