- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
883

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November 1908 - W. Johannsen: Om en herskende Tro i Udviklingslæren

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

883 Om en herskende Tro i Udviklingslæren

Ændring af Fornødenheder (besoins) og Vaner (habitudes)
fremkalder Ønsket (désir) om forandrede eller endog helt nye
Organer, og endvidere — hvad der er Hovedsagen — at disse
Ønsker eller indre Stemninger (sentiments interieurs) skal være
en væsentlig direkte Foranledning til Organernes Ændring eller
Nydannelse, da staar Lamarck paa et Standpunkt, der tydeligt
nok er diametralt modsat Darwins oprindelige, rene Standpunkt.
Darwin har da ogsaa energisk og ualmindelig bistert afvist
La-marcks Synsmaade og bedet Himlen fri ham for slige Ideer.

Den Kendsgerning, at Organer — f. Eks. Muskler —, der
ikke eller kun i ringe Grad holdes i Funktion, svinder ind;
medens derimod Organer, der tages stærkt i Brug, ofte vokser
og styrkes, er for Lamarck specielle Tilfælde, der illustrerer
hans Opfattelse. Om Planterne, som Lamarck stiller paa et langt
lavere Trin end Dyrene, antager han, at Kaarene direkte
ompræger dem. Lamarcks hele Opfattelse danner altsaa i Grunden
to Hypoteser: en for Dyreriget og en anden for Planteriget.
Ganske vist er den Grundtanke fælles for begge Hypoteser, at
de Egenskaber eller Karakterer, som Organismerne har faaet
ved Kaarenes indirekte (Dyr) eller direkte (Planter) Indflydelse,
altsaa de Træk, som Organismen i sin rent personlige
Udviklings Forløb har „erhvervet sig" (aquis) ved Kaarenes
Paavirkning, er arvelige. Lamarck mener, at Afkommet vil blive præget
— om maaske ogsaa i ringere Grad — af de Kaars Indflydelse*
som gav Ophavsorganismerne deres personlige Præg, selv om
Afkommet ikke udsættes for disse samme Kaar.

Lamarcks Anskuelser vandt ikke Tilslutning i hans Samtid;
han oplevede kun at se sin „Philosophie" falde til Jorden uden
Virkning. At dette kunde ske, vil en at Nutidens betydeligste
Lamarck-Beundrere, den for faa Maaneder siden afdøde,
fortræffelige, fintdannede franske Zoolog Alfred Giard, forklare
derved, at Lamarcks Ideer var forud for deres Tid, idet de ikke
kunde fremtræde som Læresætninger med Støtte i
Kendsgerninger, som anerkendtes fra alle Sider. Et nærliggende Spørgsmaal
er da dette: Har det forløbne Aarhundrede bragt os
Kendsgerninger, som viser Rigtigheden af Lamarcks i sin Tid forhaanede
eller — i bedste Fald — ganske oversete Ideer? Vi skal om
lidt se efter.

Den Omstændighed, at Darwin i sine senere Skrifter nær-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:35:53 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1908/0911.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free