Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November 1908 - W. Johannsen: Om en herskende Tro i Udviklingslæren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
884
Om en herskende Tro i Udviklingslæren
mede sig til Lamarck, for saa vidt han nemlig blev mere og
mere tilbøjelig til at indrømme Livskaarene en omprægende
Indflydelse ved Siden af deres udvælgende Virksomhed, kan ikke
udviske den fundamentale Forskel mellem Lamarcks og
Darwin’s Syn paa den levende Natur: I alt Fald for Dyrenes
Vedkommende ser Lamarck i psykiske Tilstande eller Virksomheder,
i Følelsen af Fornødenhederne, den væsentligste Aarsag til
Organisationsforandringer, medens Darwin ser rent
fysiologisk-me-kanisk paa Kaarenes Indflydelse, være sig nu ved Selektion eller
ved Omprægning. For Lamarck, den undrende Beskuer, er
Hensigtsmæssigheden hos Organismerne Udtryk for eller dog
Resultat af psykiske Indflydelser, medens Darwin, Eksperimentator
som han var, ikke falder paa at regne med slige Indflydelser
som primære Faktorer.
Fælles for Lamarck og Darwin er derimod den meget
væsentlige Opfattelse, som ovenfor blev præciseret med Lamarcks
Ord, at Udviklingen er gaaet for sig gennem fuldstændig jævne
Overgange, kontinuerligt, som man nu plejer at sige. Det er jo
ogsaa ganske klart, at, hvad enten de ydre Kaars Selektion af
allehaande Variationers større eller mindre Udslag skal forskyde
Arternes Typer, eller en direkte eller indirekte fremkaldt
Om-prægning ved de ydre Kaars Indflydelse skal være den ændrende
Faktor, saa maa der til de ganske jævne Kaar-Forskelligheder i
Naturen svare ganske jævne Overgange mellem de til Livet paa
forskellige Steder svarende Organisme-Typer.
Vel var Darwin ogsaa efterhaanden opmærksom paa
Forekomsten af større, stødvise Type-Ændringer, hans single
variations, det vi nu oftest kalde Mutationer — Darwin har jo i det
hele saare mange Strenge paa sin Bue, og der kom flere og
flere som Aarene gik — men det er dog den kontinuerlige
Udviklings Ide, der særlig slog igennem med Darwin, og som
fremdeles de rigtig ortodokse Darwin-Wallace-ske Selektionister holder
paa, i Nutiden støttet bl. a. af den saakaldte „biometriske’1 Skole
med Matematikeren Karl Pearson i Spidsen.
Just Kontinuiteten er den Bro, som forbinder „Lamarckismen"
og „Darwinismen", og Forbindelsen sker lettest over Planteriget:
Her skal jo, efter Lamarck, de ændrede Kaar direkte kunne
ompræge, men tillige skal slige Kaar, efter hvad Darwin mener
ogsaa kunne udvælge. Hos Dyre- og Plante-Opdrættere har da
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
