Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November 1908 - W. Johannsen: Om en herskende Tro i Udviklingslæren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
885 Om en herskende Tro i Udviklingslæren
ogsaa Dobbelt-Princippet: Anvendelse af ændrede Kaar og et
samtidig skærpet Udvalg, eller som det sædvanlig siges „Pleje
i Forening med Udvalg" været ledende i mange Bestræbelser
for at forbedre Avlen. Saa kan jo Lamarckister og Darwinister
strides, om det alene er Plejen, inklusive Øvelse, Træning o. s. v.,
der betinger Avlens Fremskridt, eller om det er Udvalget, der
spiller Hovedrollen! Her er da Lejlighed til ganske endeløse
Diskussioner, og der er da ogsaa i lange Baner vævet op ad
Døre og ned ad Stolper om denne Ting.
Læren om Selektion af de altid og overalt forekommende
Variationers (den „svingende Afvigeligheds") Udslag som en
typeforskydende Faktor, har i de senere Aar været Genstand for
forskelligartet eksperimentel Kritik. Det har med stedse stigende
Tydelighed vist sig, at Selektionen ikke, saaledes som man
tidligere altid mente, kan forskyde Livstyperne arveligt. Selektion
kan sondre, sortere, hvad der findes i en Bestand, i en
„Population", som man nu plejer at sige. Men Selektion kan ikke
forandre selve disse Livstyper; de er trods al Afvigelighed faste i
deres „Anlæg". Man vil sige, at dette er en Selvfølge; men det
er det ikke. Thi hvis Selektion af Varianter fra samme Livstype
havde arvelig Virkning, saa maatte dette, ved fortsat Selektion
gennem nogle Slægtled, føre til Virkeliggørelse af Varianter, der
uden Selektion ikke vilde forekomme — med mindre Livstypen
stødvis forandrede sig, men dette vedrører jo ikke Selektionen.
Jeg tør, af Hensyn til Pladsen og Læserens Taalmodighed, ikke
her paavise dette nærmere, men maa nøjes med at sige, at det
er en Konsekvens af de matematiske Love for Variabiliteten,
ligesom jeg i øvrigt ogsaa maa vise hen til en Artikel om
„Darwinismen, set fra Arvelighedens Standpunkt", som findes i
Tilskueren 1903. De Undersøgelser, som den Gang i Korthed
refereredes, er senere fuldt ud bekræftede fra forskellig Side, og bl.
a. derved er den Opfattelse, at Udviklingen gennem Tiderne skal
foregaa ganske jævnt „kontinuerligt" ved Selektionens Hjælp,
bleven rokket i sin Grundvold. Det eksperimentelle
tilsyneladende faste Grundlag for denne Lære, som man tidligere saa
i allehaande Erfaringer om Udvalgs Virkninger, og fremfor alt
Galton’s og Pearson’s Angivelser og Beregninger, har nemlig
tabt al Betydning for Problemets Løsning — idet hele dette
Grundlag hviler paa Arbejder med „urent" Materiale, nemlig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
