Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November 1908 - W. Johannsen: Om en herskende Tro i Udviklingslæren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
886
Om en herskende Tro i Udviklingslæren
med Bestande (Populationer), der har indeholdt mange
forskellige Livstyper, som man har forvekslet med Varianter fra en og
samme Livstype!
Det er Renkultur-Princippet, der paa Mikrobiologiens
Omraade har klaret vore Begreber om Aarsagerne til Gæring,
Forraadnelse, Infektion o. s. v., som nu ogsaa paa Arvelighedslærens
Omraade er kommen til sin Ret — kun alt for længe efter at
Vilmorin og Mendel, omkring Tiden for Darwins „Origin", viste
Betydningen eller rettere Nødvendigheden af dette Princips
Anvendelse ogsaa ved Arvelighedsforskningen.
Selektion som medvirkende Faktor ved en kontinuerlig
Udvikling, der skulde baseres paa den overalt og altid
forekommende saakaldte svingende Afvigeligheds Udslag har ingen
Kendsgerning at støtte sig til. (Men man kan naturligvis tro paa den
og spekulere ud fra sin Tro.) Derimod har det vist sig, og
Eksemplernes Tal øges stadig — netop ogsaa efter at man opererer
med „rene" Kulturer, og saa vidt gørligt ogsaa med „ren" Avl
af Dyr — at Livstyper kan ændres stødvis, ganske uafhængigt
af nogen Selektion, i øvrigt uden at vi endnu forstaar hvorledes.
Selvfølgelig kan de med en saadan diskontinuerlig ændret Type
fremkommende Individer blive Genstand for Selektion; og hvis
de bestaar „Udvalgets Prøve", vil deres Type træde mere og
mere frem i den paagældende Bestand, som saaledes i Tidens
Løb vil forandre Karakter.
Men dette er en helt anden Ting end en virkelig
kontinuerlig typeforskydende Udvikling; det er en Udvikling ved Spring
— ved „Mutation" som vi nu siger med et moderne Ord, der
naturligvis i og for sig intet forklarer. Mutationers Forekomst er
imidlertid reel nok og staar for Tiden i Forgrunden af
Arvelighedsforskningen, Side om Side med Forskningen over Bastarder
(Krydsning), der netop ogsaa har afsløret os utallige Eksempler
paa Diskontinuitet mellem Livstyperne.
Dog, alt dette skal vi lade ligge her. Det er nok at pointere,
at kontinuerlig Udvikling ved Hjælp af Selektion ikke synes at
eksistere; saare usandsynlig er den, og aldrig er den paavist
Dette hænger nøje sammen med, at den Grundanskuelse om
ganske jævne Overgange mellem Arterne, som ovenfor blev
udtrykt med Lamarck’s Ord, er urigtig. Denne Anskuelse beror
paa Sammenligningen af Individer, saaledes som de findes i Na-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
