Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November 1908 - W. Johannsen: Om en herskende Tro i Udviklingslæren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
887 Om en herskende Tro i Udviklingslæren
turen, eller som de er sammenstillede i Museer og Herbarier.
Men Individerne varierer, d. v. s. de afviger personligt mere eller
mindre fra den Livstype, de hører til; og dette vil særdeles ofte
for den umiddelbare Betragter udviske de karakteristiske
Forskelligheder, som findes mellem de Livstyper, for hvilke
Individerne er de variable Udtryk.
Kun Eksperimentet, d. v. s. her Bedømmelsen af de enkelte
Individers Afkom — Renkulturen altsaa — er i Stand til at lade
Type-Karakteren træde frem. Og ved en slig Undersøgelse findes
altid stødvise Forskelligheder, Diskontinuitet, mellem Livstyperne.
Allerede for 15 Aar siden hævdede W. Bateson i Cambridge, der
senere har taget særlig fremragende Del i Bastard-Forskningen,
at Arterne er diskontinuerligt forskellige, og hvert Aars
Undersøgelser bekræfter denne Erkendelses Rigtighed tydeligere og
tydeligere, efterhaanden som Forskere i stedse større Antal
arbejder virkelig eksakt paa at analysere de naturligt
forekommende Bestande af Planter og Dyr. Erkendelsen af skarpt
adskilte Livstypers Eksistens spiller nu ogsaa en væsentlig Rolle
ved den praktiske Forædlingsvirksomhed paa Forsøgsstationerne
i alle Lande. Særlig har den svenske Forsøgsstation i Svalöf
(Hj. Nilsson, Tédin, Ehle o. a.) Fortjenester af den botaniske
Analyse af Kulturplante-Racerne. Hvad Lamarck sagde om at
Formerne flyder sammen, gælder kun Individerne, men
ingenlunde de Livstyper, hvoraf Individerne er Varianter.
Men denne Erkendelse afficerer Lamarckismen i meget høj
Grad; thi denne Lære holder paa — og maa holde paa — en
kontinuerlig Udviklingsgang i alt Fald som Regelen: Individerne
præges (af Kaarforskelligheder under den personlige Udvikling)
kontinuerligt forskellige; alle Gradsforskelligheder mellem
Individer kan altsaa realiseres i Naturen. Da Lamarckismen netop
antager, at det af Kaarene givne personlige Præg er arveligt, saa
maa denne Lære nødvendigvis holde ogsaa paa kontinuerlig
Typeforskydning ved gradvis ændrede Kaar — ellers modsagde
den sig selv. Men naar nu den svingende Afvigeligheds Udslag
viser sig ikke at være arvelige, saa taber den Opfattelse i
Sandsynlighed, at Kaarene let kan fremkalde en arvelig Paavirkning —
thi hvad er den svingende Afvigeligheds Udslag andet med
Følger af alskens tilfældige større eller mindre Kaarforskelligheder
under det enkelte Individs Udvikling?
Tilskueren 1906 61
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
