- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
889

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November 1908 - W. Johannsen: Om en herskende Tro i Udviklingslæren

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

889 Om en herskende Tro i Udviklingslæren



ændrede klimatiske eller Jordbunds-Forhold tænkes at fremkalde
en arvelig Omprægning (dette „i Tilpasning til de ændrede
Forhold" vilde Lamarckisterne samtidig stærkt fremhæve), og for
Dyrene kunde f. Eks. ændrede Ernæringsforhold, fortsat gennem
mange Slægtled, eller f. Eks. Træning og anden Øvelse hos Heste
o. a. Sportsdyr, tænkes at ændre Livstyperne.

Enten man nu saaledes vil tænke først (det er jo baade
morsomst og lettest) og bagefter se efter Kendsgerningerne, eller man
vil søge at gaa den modsatte Vej og saa vidt muligt straks
begynde med Kendsgerningerne — nogen Tanke er der jo dog
altid først — saa skal dog stedse det, lidt eller meget, man nu
engang først har tænkt sig, bekræftes af Kendsgerningerne, inden
man lader Tanken føre sig længere ud. Ellers svæver man.

Den eksakte Naturvidenskabs Metode afviger just heri fra
Middelalderens af Aristoteles prægede Arbeidsmaader, at
Verifikationen af fremsatte Ideers Konsekvenser er dens øverste
Arbejdsprincip. Verifikationen er, i alt Fald som Regel, kun mulig
ved Maaling — dette Ord taget i sin videste Betydning som
modsat „Skønnet" — og derfor lyser Navne som Archimedes,
Galilæi og Lavoisier blandt de allerstørste Navne i
Naturerkendelsens Historie.

Hvorledes staar nu Lamarckismen og dens moderne
Repræsentanter til Nutidens øverste videnskabelige Moral:
Verifikations-Kravet? Det vil vise sig i det følgende.

Lamarckismens psykiske Momenter — dens Følelse af Trang
og dens Ønske om Afhjælpning af Trangen som drivende Kræfter
ved en Omprægning af følende, ønskende og vel ogsaa haabende
Organismer — kan man naturligvis ganske se bort fra under en
kritisk Vurdering af det Bevismateriale, som dens Tilhængere
fører i Marken. Derfor er det foreløbig ganske ligegyldigt, om
Hensigtsmæssigheden, hvor den viser sig hos Organismen skal
opfattes som psykisk medbetinget eller ej.

I første Linie er der blot Spørgsmaal om Livskaarene i det
hele taget kan præge Organismer saaledes at Præget bliver, selv
om de Kaar, der gav Præget, ikke mere virker; med andre Ord,
om det Præg, som Kaarene giver Organismen personlig, kan gaa
over til at blive arvelig-typisk, naar Kaarene virker gennem
nogle Slægtled. Bekræftes dette Spørgsmaal, da er der
Kendsgerninger, som Lamarckismen kan støtte sig til; benægtes Spørgs-

61*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 10 00:58:25 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1908/0917.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free