- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
890

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November 1908 - W. Johannsen: Om en herskende Tro i Udviklingslæren

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

890

Om en herskende Tro i Udviklingslæren

maalet, maa Lamarckismen opgives, og kan Spørgsmaalet ikke
besvares, er Lamarckismen ganske svævende, uden Verifikation.

Vi spørger da igen: Har de Hundrede Aar, som er henrundne,
siden Lamarcks „Philosophie" saa Lyset, givet os de Beviser,
som savnedes i 1809?

Lamarckismens Repræsentanter har, ganske som Darwin,
først og fremmest søgt Støtte i Erfaringer, i Forsøgsresultater,
fra Dyre- og Planteavlens Praksis. Saaledes er den
Kendsgerning, at Rekorden for Væddeløbshestes Hastighed er steget
ganske væsentligt i de sidste 90 ä 100 Aar, bleven taget til
Indtægt for den Anskuelse, at Træningen gennem mange Slægtled
efterhaanden i stigende Grad kan spores arveligt, paa den
Maade at Væddeløbsheste-Racerne ved Tilpasning og Øvelse
efterhaanden have faaet en anden arvelig Type m. H. t.
Hastighed end i forrige Aarhundredes Begyndelse. Ja, dette lyder jo
meget smukt, men der er ikke fjerneste Antydning af Bevis heri.

Weismann indvender saaledes her med Rette, at der
overhovedet kun har været Tale om at træne saadanne Heste, som
havde Evner til at løbe hurtigt; og han mener, at Fremskridtet
just beror paa Udvalget af de bedste Individer til Racernes
Formering. Da der i Hesteracerne, som aldrig er absolut „rene",
aabenbart findes Muligheder for en bedre og bedre Kombination
af de Enkeltegenskaber, det ved Væddeløbshastigheden kommer
an paa, har en Selektion rimeligvis her efterhaanden udsøgt
bedre og bedre Typers Repræsentanter — men hvor stor
Indflydelse dette har haft, kan ikke opgøres.

Et andet Moment er dette: Jo større Materiale der staar til
Raadighed, desto større Sandsynlighed er der for, at de sjældnere,
store Afvigelser (baade i god og daarlig Retning) optræder, desto
højere kan altsaa Rekorden blive i den ene eller anden
Henseende. Og da der nu Verden over er mange flere Væddeløbere
end for Hundrede Aar siden, saa maa, alt andet lige, allerede
dette sætte Rekorden i Vejret. Hvor meget er det ikke godt
at sige.

Men dertil kommer endelig et tredie Moment, som vel endog
er det allervigtigste, skønt det, besynderligt nok, synes at have
unddraget sig den almene Opmærksomhed. Det er selve Plejens
og Træningens Udvikling gennem Tiderne. Man behandler,
fodrer, opdrager Hestene anderledes end i gamle Dage! Opdræt-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:47:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1908/0918.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free