Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November 1908 - W. Johannsen: Om en herskende Tro i Udviklingslæren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
893 Om en herskende Tro i Udviklingslæren
Dette Slagsord træffer for saa vidt godt, som det er Udtryk
for den rigtige Opfattelse, at alle disse Eksperimenter
overhovedet ikke paa noget Punkt støtter Lamarckismen, der jo tænker
sig arvelig Type-Ændring gennem jævnt fremskridende
Tilpasning til Kaarene. Her er jo slet ikke Tale om særlig Tilpasning
i disse Eksperimenter med Marsvin og Sommerfugle, med Majs
og med Gær, men om temmelig voldsomme og pludselige
Ændringer. Mac Dougal, hvis Indsprøjtningsforsøg nys nævntes,
tager just ogsaa selv skarpt Afstand fra Lamarckismens
Opfattelser som „rene Talemaader uden Bevis"; det er da ganske
urigtigt, som enkelte gør, at ville tage denne Forfatters Forsøg
til Indtægt for Lamarckismen.
Netop Mac Dougal hævder, at den megen Tale om særlig
Tilpasning til bestemte Livskaar — saasom til Ørkenlivet o. 1. —
ofte er særdeles løs; og han slaar ind paa en Vej, der vistnok
kan give interessante Oplysninger, idet han opsøger Eksempler
paa Lamarckisternes Fejltydninger i Retning af at opfatte særlige
Bygningsforhold som ganske specielle Tilpasningsfænomener.
Man har jo saa længe kigget efter Hensigtsmæssighedens Udslag,
at man vel har faaet mere ind under den Ramme end rigtigt og
sundt for en objektiv Forskning. Det vilde kræve speciel
Redegørelse for en hel Række Bygningsforhold hos Planter og Dyr,
om vi her skulde gaa nærmere ind paa den af Mac Dougal
indledede Diskussion; Tiden maa vise, hvad den vil kunne føre
til. Det vil dog aldrig kunne nægtes, at Organismerne i det store
Hele reagerer hensigtsmæssigt, d. v. s. selvopholdende over for de
ydre Kaar; men disse Reaktioner, Tilpasningen, har sine
Grænser. Overskrides disse, vil Organismen dø.
Tilpasninger under Livsløbet kan iagttages hos ethvert
Individ. Alle Organismer regulerer deres Forhold efter de ydre Kaar,
indtil visse Grænser naas, der er højst forskellige for de
forskellige Livstyper. Ved disse Reguleringer siges Organismerne
ofte at bringe sig „i Harmoni" med Omgivelserne. Ordet er
ikke rigtig adækvat; Organismen sætter sig oftest just i
Opposition til Kaarene, modvirkende dem — som alle Systemer i
dynamisk Ligevægt modvirker ydre Faktorers Indgreb. De
forskelligartede Organismers hele Livs-Spil er saa mangeartet varieret,
at man ikke kan give et enkelt Skema til Illustration af
Reguleringernes Natur. Men naar et koldblodet Dyr (en Frø) ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
