- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
895

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November 1908 - W. Johannsen: Om en herskende Tro i Udviklingslæren

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

895 Om en herskende Tro i Udviklingslæren



Alpeklimaet præger de paagældende Individer mere eller mindre
stærkt, men har ved disse Forsøg ikke kunnet ændre Racens
„Anlæg" — Præget var blot personligt, ikke arveligt. Dette
indrømmes nu fra alle Sider; derfor behøver vi ikke at gaa i
Detailler her.

Ser vi da tilbage paa Bevismaterialet, ja saa staar det kun
daarligt til med eksperimentelle Grundlag for Larmarckismen:
der er endnu intet; i det højeste Antydninger, som maa prøves
nærmere. Ved Hundredaaret efter Lamarcks „Philosophie" haves
der i Grunden ikke andre Kendsgerninger at støtte Læren paa,
end hvad Lamarck selv opererede med. Og tilmed er
Fordringerne til Bevisførelsen stegne!

Ikke desto mindre er Lamarckismen i Nutiden en Magt;
den staar som en sejrende Kirke, kunde man sige. At en
Syndflod af lamarckistisk Godtkøbsfilosofi vælder ud over Landene,
særlig fra Tyskland, er et Tidens Tegn, som ikke just er
opmuntrende; men ogsaa videnskabelige Associationers
Præsidenter, Universiteters Rektorer og andre officielle videnskabelige
Spidser bekender sig ved festlige Lejligheder til Lamarckismen;
med noget vekslende Motiveringer for Resten. Saaledes Giard i
Frankrig, Francis Darwin i England — ved sin meget omtalte
„Precidental Adress" i Dublin i Aar, i hvilken Tale han søger
at bringe Faderens rene Selektionslære i nær Forbindelse med
en vidtgaaende psykisk Lamarckisme — Wettstein i Wien, den
berømte Schwendener i Berlin og Prof. Warming herhjemme,
sidst i sin Rektor-Afhandling i Universitets-Festskriftet ved
Kongens Fødselsdag i Aar.

Det sidstnævnte Skrift, som sikkert har faaet mange Læsere
herhjemme, er overordentlig interessant bl. a. ved den Aabenhed,
hvormed det viser os den saakaldte Ny-Lamarckismes
Ræsonnementer, og ved den Ærlighed, hvormed det — i
Overenstem-melse med hvad der ogsaa er nærværende Afhandlings
Standpunkt — indrømmer, at eksakte Beviser for Lamarckismens
Rigtighed savnes. I Realiteten omstemmer sligt ganske vist ikke
den, der en Gang har faaet sin Overbevisning, sin
videnskabelige Tro; det nævnte Skrift indeholder da ogsaa ret indgaaende
Diskussioner paa Basis af den — altsaa slet ikke verificerede —
Opfattelse, at Lamarckismen er den rette Lære. Naturligvis er
disse Diskussioner i og for sig lærerige Udtryk for Anskuelser

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:35:53 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1908/0923.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free