- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
896

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November 1908 - W. Johannsen: Om en herskende Tro i Udviklingslæren

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

896

Om en herskende Tro i Udviklingslæren

hos en Naturhistoriker, som har haft den Lykke ved Selvsyn at
blive i sjælden Grad fortrolig med Planterigets Livsformer fra
Polens Is til Tropernes Yppighed.

Og der er jo ogsaa, trods det bristende Bevis, meget, der
maa siges at tale for Lamarckismen. Først og fremmest støttes
den af selve Iagttagelserne i Naturen, Blikket ud over al Jordens
myldrende Rigdom af Livstyper og Former, den gode gamle
hævdvundne „Naturhistorie", Lamarcks egen Methode. Ser man
geografisk paa Organismernes Udbredelse, paa Plante- og
Dyrearternes Forekomst, da slaar det en ganske umiddelbart, at Flora
saa vel som Fauna i Egne, der have ens Klima og
Jordbundsforhold, i det store Hele bærer visse fælles Præg. Maaske er
dette tydeligst fremtrædende hos Planterne, der jo er personlig
stavnsbundne.

Saaledes er talrige Alpeplanters og arktiske Planters låve
„Pudeform" et fælles Præg for de paagældende systematisk
højst forskellige Arter; ligesaa er den lyngagtige Voksemaade et
Fællespræg hos ret forskellige Hedeplanter; fremdeles kan
nævnes Kaktus-Form hos baade virkelige Kaktus og helt andre
Slægter o. s. v. Alt dette ser ud som særlig „Harmoni" med
Livskaarene, og den Tanke ligger nær, at Kaarene ikke blot direkte
har præget alle saadanne, ofte til meget forskellige Familier hørende,
Planters Vegetationsorganer paa omtrent samme Maade; men at
dette Præg efterhaanden er bleven „fast", arvelig-typisk. Dette er
jo Pointen; men her mangler just endnu ethvert Bevis — og det
er dog kun en daarlig Trøst at tage „umaadelige" Tider med i
Betragtning til at forklare Sagen, til at faa „Vanen dl at blive
en anden Natur".

Man kalder Overensstemmelse i Præg hos helt forskellige
Familiers Arter for Konvergens; og man taler om „efharmonisk"
Konvergens, hvor man mener, at disse Præg er Udtryk for en
særlig Tilpassethed til de fælles, specielle Kaar — hvad man
dog efter Mac Dougals Raad skal være ret varsom med!
Konvergens, altsaa Lighed uden Slægtskab, der langtfra altid uden
videre kan sættes i Forbindelse med Forestillinger om
Tilpasning til fælles Kaar, frembyder selv højst interessante Problemer
for Forskningen; dette ogsaa helt uden Hensyn til Tilpasning
overhovedet. Ventelig vil Bastard-Forskningen efterhaanden kunne
kaste noget Lys over Sagen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 10 00:58:25 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1908/0924.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free