- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
898

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November 1908 - W. Johannsen: Om en herskende Tro i Udviklingslæren

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

898

Om en herskende Tro i Udviklingslæren

lig Udvikling gennem Selektion af de til Kaarene bedst passende
Individer, denne Lære, hvis Ambition det var at have forstaaet
en Hensigtsmæssigheds-Udvikling i den levende Natur som
Resultat af „tilfældige" Variationers Udvalg, har vist sig at være
urigtig. Hensigtsmæssigheden kan da ikke forklares af
Darwinismen.

Men lige saa lidt har Lamarckismen kunnet sige noget som
helst om en Oprindelse af Hensigtsmæssigheden hos de
hensigtsmæssigt reagerende Væsener. Den har lært os at søge efter
specielle Eksempler paa Udslag af Hensigtsmæssighed, og
derved er mangt og meget godt blevet fundet; men i denne
Søgning er man ofte gaaet ganske ukritisk frem. Og Lamarckismen
siger i saa Henseende principielt ikke andet, end hvad vi vidste
i Forvejen: Hensigtsmæssigheden er der!

Sagen er aabenbart den, at Hensigtsmæssighed er given med
Organisation overhovedet. Derfor ser vi ogsaa ved
Krydsningsforsøg, hvor man kombinerer tidligere ikke samvirkende Anlæg,
at den ny Kombination straks reagerer som en Helhed, straks
reagerer selvopholdende, hensigtsmæssigt med de Midler, med
de Karakterer og de Evner, som Kombinationen af de tidligere
ikke forenede „Anlæg" betinger. Krydsningslærens Erfaringer
med en saa at sige paa tværs af al tænkt „nedarvet" Tilpasning
foregaaende, ganske fri Kombination af Egenskaber og Træk, der
i den ny Sammenstilling straks danner et ogsaa
hensigtsmæssigt Hele, er i øvrigt en Sag, som Lamarckismens Repræsentanter
burde overveje nærmere, end det hidtil er gjort, naar
Hensigts-mæssighedsproblemet debatteres. Men Lamarckisme og
Bastard-Forskning staar ikke i godt Forhold!

Hensigtsmæssighed, selvopholdende Reaktioner, er en
nødvendig Følge af — eller rettere blot et Udtryk for — at Organismerne
er Systemer i dynamisk Ligevægt. En gennemført
„uhensigtsmæssig" Organisme er en Selvmodsigelse; inden for de Grænser,
der tillader Livet, vil en normal Organisme være indstillet til at
reagere hensigtsmæssigt, d. e. selvopholdende; hvor dette ikke
sker, er Organismen ikke i Ligevægt paa de paagældende
Punkter. Man tænke sig det enkleste i dynamisk Ligevægt værende
System, vi kender, Is i Vand; saa vil dette System, saa længe
det eksisterer som saadant, d. v. s. saa længe der er baade Is
og Vand sammen, reagere „selvopholdende", hensigtsmæssigt: det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 10 00:58:25 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1908/0926.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free