- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
902

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November 1908 - Nicolai Blædel: Jesuskultus

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

902

Jesuskultus

Magt, der vil dræbe Mennesker, en Tanke, der ogsaa kommer
frem andre Steder i G. T. Jakob, der er tænkt som en Gigant
stærkere end Guden, sejrer; da Dagslyset bryder frem, maa
Nattens Guddom forsvinde. Det, der er det ejendommelige for
dette gamle Sagn, har tidlig vakt Anstød. Et profetisk Skrift i
G. T. fortæller saaledes, at det var en Engel, Jakob kæmpede
med. Omdigtningen af Sagnet er begyndt samtidig med, at de
religiøse Forestillinger havde udviklet sig saa meget, at man ikke
kunde tænke sig Gud som en vild Magt, der kæmper i
Brydekamp med Mennesker. Den Tid kom, da dette ogsaa ansaas for
uværdigt for en Engel. Resultatet er nu blevet Bibelhistoriernes
„aandelige" Fortælling, som er fuldkommen meningsløs. Eksempler
af denne Art er baade for G. T.s og N. T.s Vedkommende
talløse. Som alle andre Forestillinger er ogsaa de religiøse
underkastet Udviklingens Love. Hvoraf følger, at de Forestillinger, der
tidlig er fæstnet i Skrift, stadig maa omforklares og tilpasses.

Men alligevel vedbliver man i vore Skoler gennem en
usandfærdig Religionsundervisning at give Børnene det Indtryk, at
Bibelen er en Bog, der paa een Gang er falden ned fra
Himmelen med de højeste, urokkelige Sandheder. Et religions-historisk
Oplysningsarbejde støder da paa store Vanskeligheder. Ikke
mindst i et Land, hvor grundtvigske Syner i mange Kredse har
svækket den historiske Sans.

Da den nyere Forskning gjorde det nye Testamente til
Genstand for sine Undersøgelser, blev man hurtig klar over, hvor
omfattende og indgribende den Omdigtning har været, som har
fundet Sted med det Stof, der nu foreligger i vore fire
Evangelier. Man er nu naaet til en Vurdering af disse Kildeskrifter.
Det gælder først om at forstaa, at deres Hensigt ikke har været
at give paalidelige Oplysninger om Jesus. Det er mindst af alt
Historieskrivning, vi har for os. Forfatternes Formaal har været
at give tendentiøse og agitatoriske Missionsskrifter, der kunde
vække Troen paa Jesus som Kristus (Messias). Selve det ældste
Skrift, Marcus, „tilhører Dogniehistorien" (Wrede).

Studiet af N. T. viser tydeligt nok, at Jesus oprindelig ikke
blev æret som Gud og ikke selv vilde være Gud. Troen paa
hans Guddommelighed var det Nødanker, hans Disciple greb til,
da den store uventede Katastrofe, Korsfæstelsen, syntes at skulle
standse hele Bevægelsen. Mangfoldige Steder i N. T. sporer vi

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 10 00:58:25 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1908/0930.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free