Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November 1908 - Nicolai Blædel: Jesuskultus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jesuskultus
905
Grad haft Øje for. Dens videnskabelige og folkeoplysende
Arbejde er af overordentlig Værdi. Det er vist ikke alle, der ret
har gjort sig klart, i hvilken Grad man har ladet dette Arbejde
ligge herhjemme. Hvis Folk i Almindelighed havde noget mere
Kendskab til den nyere Religionshistories Resultater, vilde f. Eks.
vor nuværende Religionsundervisning være dømt. Naar Talen
bliver om det Forsvar for en destilleret Kristendom, som den
liberale Skole plejer at knytte til sine videnskabelige
Undersøgelser, er Sagen en anden. Hvis Guyau har Ret, naar han
smukt siger: Le progrés, en effet, n’est pas seulement une
amé-lioration sensible de la vie; il en est aussi une meilleure formule
intellectuelle, il est le triomphe de la logique, saa betegner den
liberale Kristendom et Tilbageskridt i Forhold til Ortodoksien,
der er gennemført med en langt større Konsekvens. En
Paavisning heraf skal i det følgende forsøges.
For en moderne Tankegang er Begrebet Aabenbaringsreligion
ganske fremmed og uforstaaeligt Vi, der lever i en Tid, hvor
Udviklingstanken har sejret, kan ikke tro, at den religiøse
Udvikling skulde have naaet sit Højdepunkt i en ukultiveret
romersk Provins for henved 2000 Aar siden. Det er os en absurd
Tanke, at en tilfældig Samling Skrifter fra Kristendommens første
Tid skulde have udtrykt een Gang for alle de evige Sandheder
om Livets og Dødens Vilkaar1). L’homme en grandissant grandit
son Dieu (Guyau). Den Religion, der ikke kan vokse og
forandre sig, er en død Religion. Det vil sige, at det, der er
Livsbetingelsen for Religionerne som Former for aandelig Kultur,
samtidig er deres Død som Aabenbaringsreligioner. Der stilles
undertiden — herhjemme med Lidenskab af Søren Kierkegaard
— Krav om en Tilbagevenden til N. T.s Kristendom. Dette Krav
er ganske vist et konsekvent Udtryk for Opfattelsen af
Kristendommen som en aabenbaret Religion, men det viser samtidig
’) Det er med fuld Ret, at de n.t.lige Skrifter karakteriseres som en tilfældig Samling.
De første Kristnes hellige Skrift var G. T. Og N. T.s Skrifter var oprindelig
Lejlighedsskrifter, som man først omkring det 3dje Aarh. begyndte at tillægge Betydning ved Siden
af G. T. Den vesterlandske Kirke flk først 393 og 397 fastslaaet, hvilke Skrifter der skulde
regnes med til N. T., og hvilke der skulde udelukkes. Herom havde man nemlig indtil
dette Tidspunkt været uenige. Det maa ogsaa erindres, at mange Skrifter er gaaet tabt,
som ellers vilde Andes i N. T. Lucas skriver, at naar ban vil forfatte et nyt Evangelium,
er det fordi mange før ham har gjort Forsøg, som han altsaa ikke er tilfreds med. Af disse
mange Forsøg kender vi kun et (Mc.). Paulus taler paa samme Maade om Breve, som han
har skrevet, og som er gaaet tabt.
62«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
