- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
906

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November 1908 - Nicolai Blædel: Jesuskultus

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

906

Jesuskultus

denne Opfattelses Uholdbarhed. Thi en saadan Fordring er ikke
blot reaktionær og uvidenskabelig, den er urealisabel. Saa sandt
der er Fremskridt i Menneskehedens Historie, har der aldrig
eksisteret og kan ikke eksistere aabenbaret Religion. Et Studium
af Kristendommens Historie viser da ogsaa, at den ret beset er
Historien om visse jødiske Ideers Tilpasningsevne.

Den liberale Teologi, der betoner sit Stade som
religionshistorisk, har ogsaa indset det umulige i at ville konstruere
Religionshistorien ovenfra nedad. Man har opgivet
Aabenbarings-begrebet og stillet Kristendommen ind som et Led i
Religionernes RækkeMed dette sidste og med den før omtalte Vurdering
af Kristendommens Kildeskrifter in mente skulde man tro, at de
liberale Teologer maatte hævde, at Religionen i Nutidens
Samfund ikke kunde knyttes til Jesu Person, og at Grundlaget for
vor Tids Livsanskuelser ikke findes i N. T.*). Det vilde være
radikal Teologi — ja, men det vilde kun være radikale
Konklusioner af radikale Præmisser. Det er nu ingenlunde den Vej,
man er gaaet. Man er alle enige om, at Jesus ikke kan betragtes
som Gud. Det indrømmes, at denne Forestilling staar i Modstrid
med Historiens Begreb overhovedet. Skal Kristendommens
Oprindelse og Historie undersøges videnskabeligt, er det klart, at
man ikke kan begynde med at antage en overnaturlig Aarsags
Indgriben i de naturlige Virkningers Kompleks — det vilde gøre
al Historie umulig. Forstaaelsen af Jesu Sjæleliv maa derfor
ogsaa gaa ud fra almindelige psykologiske Love. Men herfra
gaar man videre til at opstille Mennesket Jesus som religiøst
Princip uden at ville se, at Jesus, naar man opgiver hans
Guddommelighed, flyttes fra Religionen over i Religionshistorien.
Luthers Liv og Virksomhed har stor Interesse for Kirkehistorien,
men ingen vil vel falde paa herom at låve Dogmer, som skal
udgøre en Del af den lutherske Kristendom. Havde Luther
udgivet sig for et guddommeligt Væsen, havde Sagen naturligvis
været en anden. Mennesket Luther og Mennesket Jesus kan
derimod ikke indtage nogen Plads blandt de religiøse
Forestillinger, man knytter til deres Navne. Og bortset fra denne Tanke

’) Se f. Eks. hos en af Skolens Førere: Bousset, Das Wesen der Religion. S. 6 (f.,
259 f.

*) Det bør nævnes, at Wellhausen i sit glimrende Værk om Evangelierne indrømmer
denne Konsekvens uden dog nærmere at gaa ind paa Sagen (Einleitung in die drei ersten

Evangelien S. 114 f.).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 10 00:58:25 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1908/0934.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free