- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
909

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November 1908 - Nicolai Blædel: Jesuskultus

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Jesuskultus

909

En af de faa Forestillinger, man vel med Sikkerhed tør
tillægge Jesus, er Tanken om denne Verdens nære Undergang.
Den præger alt, hvad N. T.s Forff. skriver. I Lys af denne
Tanke maa Jesu Virksomhed ses. Den er det egentlig originale
i hans Forkyndelse. Og denne Ide fører ham til en udpræget
Foragt for alle Former for Liv uden for det religiøse. Giv
Kejseren, hvad Kejserens er, og giv Gud, hvad Guds er. De to Ting
har intet med hinanden at gøre. Her ud fra vokser den radikale
Pessimisme, der bliver det alt overskyggende hos Paulus. At
disse Tanker ikke passer den moderne Jesuskultus’ Mænd siger
sig selv. De skydes derfor bort som Tidsforestillinger, der ikke
kan tillægges nogen Betydning. Under samme Rubrik anbringes
Jesu og hans Disciples Tro paa onde Aander, Undere og
Mirakler o. s. v. Hvad der da egentlig bliver tilbage? Jesu
For-synstro. Det er det, som atter og atter siges: Jesu
verdenshistoriske Betydning ligger i, at han har ført os til Gud, lært os
Troen paa ham som et kærligt Forsyn. Det er atter Paastande,
der er saa slet gennemtænkte. For det første er det jo da givet,
at Jesu Gudsbegreb (det alm. jødiske) aldrig kan blive Nutidens.
For det andet er der næppe nogen Tanke, der passer saa
daarligt ind i moderne Tankegang, som Troen paa et guddommeligt
Forsyn. Troen paa et Forsyn er en Udvikling af primitive
Religioners Tro paa Aander, som Mennesker er afhængige af.
Netop hos Jesus og hans Samtid ses det, i hvor høj Grad Troen
paa en providentiel Guddom er et Udslag af Overtro. I en Tid,
hvor ingen Love for Naturen kendtes, hvor alt i Sjælelivet
beroede paa Tilfældighed og Vilkaarlighed, saas Guds Indgriben
overalt. Blinde se og lamme gaa, spedalske renses og døve høre,
og døde staa op og til fattige bringes godt Budskab. Og det er
Guds Kraft, der gør det alt. Men vor Tids Studier over
Nervelivet forstaar alle disse Undere og forklarer dem. Forklaringen
o: Videnskaben er vor Tids Forsyn. Naturens og Aandens
Verden er lovbunden. En syg helbredet ved et direkte
guddommeligt Forsyn — det vilde sige, at den syge var taget ud af
Verdens-sammenhængen. Paa alle Livets Omraader borteliminerer den
moderne Tænkning Forsynstroen. Tænk paa det økonomiske
Liv. Det er med Rette gjort gældende, at Assuranceprincippet
her træder i Stedet for Forsynet (Guyau: L’irréligion de l’avenir.
p. 126). Det er en ganske god Maalestok for et Dogmes Værdi,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 10 00:58:25 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1908/0937.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free