Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November 1908 - Nicolai Blædel: Jesuskultus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jesuskultus
911
ved vi intet om. Om den foreligger intet Dokument Det er jo
ogsaa en original Tanke — en Tanke, som rangerer i Linie
med Grundtvigs berømte Opdagelse — at nogle tyske
Professorer i det 20. Aarh. endelig skulde have fundet, hvori den
uforfalskede Kristendom bestaar, mens Kristenheden i 2000 Aar
har levet i en sørgelig Fejltagelse, og der i Verden aldrig har
eksisteret andet end forfalsket Kristendom.
Den teologiske Liberalisme eksisterer. Følgelig har den
Eksistensberettigelse. Men det er Frisindets Sag at svække denne
Berettigelse. Sin Eksistensberettigelse mister Liberalismen, naar
man godtgør dens Unødvendighed og tvinger Folk til at prøve
og vurdere. Saa megen sej og skadelig Overtro paa det religiøse
som paa det sociale Omraade holdes kun i Live ved den
Ugidelighed og Tankedovenskab, som disse Problemer er
Genstand for. Religionspsykologien kan afgive tilstrækkeligt
Vidnesbyrd om, hvilken Betydning ubestemte og hemmelige Stemninger
og Associationer har for Religionernes Liv. Ejendommeligt er
det, at de liberale Retninger i Almindelighed af Religionens
Grundfaktorer vil udskyde de to, Myten og Dogmet, men
beholde den tredie, den kirkelige Kultus. Dette er ikke tilfældigt
Forudsætningen for de store Religioners endnu saa stærke Magt
er netop deres rent udvortes Manifestation af, at de er. Ingen
Religion kan taale, at man giver Afkald paa Templer og Præster
og dyrker Gud i Hjerterne. Derfor er det forstaaelige at
Nutidens teologiske Frisind vil bevare det Træk, der paa een Gang
er Religionernes mest antikulturelle og mægtigst virkende. For
mægtig er den Magt, hvormed den kirkelige Kultus med dens
gennem Aarhundreder hævdvundne Ceremonier virker paa det
brede, kirkesøgende Folk. Det, som giver kirkelige Ceremonier
og Riter deres særlige Virkning, er netop deres
Hemmelighedsfuldhed og Uforstaaelighed. Navnlig i den græsk-katolske Kirke
findes en Mængde traditionelle Ceremonier, der er rene
Besværgelser og intet andet. Men ogsaa i de protestantiske Samfund
virker alt det rituelle i Besværgelsens og Trolddomskunstens
Former. Tag en Nadverhandling, hvor Præsten i guldvirket
Talar under dæmpet Orgelspil messer nogle gamle Kultusord
for de om Alteret knælende — de allerfleste behøver ikke at
gennemtænke Ord eller Handling, for alt udløser en from,
ubestemt og alvorsfuld Stemning, en Række dunkle Associationer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
