- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
915

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November 1908 - Ove Jørgensen: Overgangen fra Drama til Skuespil

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

915 Overgangen fra Drama til Skuespil



for det lyttende Folk, med Anvendelse af den selvsamme Rytme
(lambos), der optoges af den Dionysiske Logos. Paa den anden
Side har den strofiske Korsang i Sparta og paa Sicilien udviklet
sig som det naturlige Udslag af det dansende og syngende Folks
Feststemning. Det sjette Aarhundredes Digterfyrster, Alkman og
Stesichoros, Pindaros og Simonides, skrev og komponerede deres
mægtige Korværker, hver Gang det gjaldt at smykke Gudernes
Fest eller at fejre den kransede Bryders Hjemkomst til
Fædrelandet. Endnu hos Euripides præges det attiske Drama af de
Strømninger fra Øst og Vest, der mødtes i dets Fødselstime, og
en meget iørefaldende Forskel baade i Dialekt og Stil adskiller
i Tragedien det talte Ord fra det sungne.

Alt hvad der ud over dette er sagt om Thespis’ Drama er
senere Tiders Fantasi, men disse fastliggende Hovedpunkter er
tilstrækkelige til at konstatere et gabende Svælg mellem denne
Bukkesang fra 534 og den ældste bevarede Tragedie (Aischylos’
Persai fra 472). Aischylos Tragedie staar for den moderne (falske)
Betragtning som et historisk Sørgespil om Xerxes’ Nederlag ved
Salamis. Dionysos og hans „Bukke" nævnes ikke med et Ord.
Der findes end ikke den svageste Antydning af en Clownscene,
og det hele Drama virker paa den moderne Læser (og allerede
paa Aristophanes) som et eneste langtrukkent Jammerskrig. Denne
patetiske Form for Tragedien kan vi forfølge tilbage til Aaret
494, hvor Aischylos’ Forgænger Phrynichos fik sit Drama
„Miletos’ Fald" forbudt, fordi Folket ikke taalte at blive mindet om
et sørgeligt Punkt i sin ydre Politik.

Tidsrummet mellem 534 og 494, hvor Tragedien har
gennemløbet saa betydningsfuld en Udvikling, ligger for os i
ægyptisk Mørke. Vi maa nøjes med at fastslaa, at i Aaret 472
foreligger en radikal Omændring, baade af Dansen og af
Fortællingen, fuldstændig gennemført. Satyrflokken er blevet afløst af et
vilkaarlig kostumeret Kor, f. Eks. Raadsherrer (Persai: 472) eller
fønikiske Kvinder (Phrynichos’ tabte Drama Phoinissai: 476),
der naturligvis maa føre et højtideligere Sprog og træde en
adstadigere Dans, og samtidig er Festspillets Fortælling blevet
udvidet til at spænde over hele det græske Heltesagns gennem
Aarhundreder berigede Skatkammer. Denne vidtrækkende
Reform af Tragediens Væsen bragtes i Overensstemmelse med
Dionysosritualets Krav ved, at hver Gudstjeneste kom til at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 10 00:58:25 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1908/0943.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free