- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
916

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November 1908 - Ove Jørgensen: Overgangen fra Drama til Skuespil

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

916

Overgangen fra Drama til Skuespil

omfatte fire Fortællinger (Tetralogia), hvoraf de tre var højtide
lige (den tragiske Trilogi), medens den fjerde bevarede
Bukke-sangens oprindelige Karakter, et Dionysisk Drama udført af et
Satyrkor i Forbindelse med een eller flere Hypokriter (Drama
satyrikon). Saaledes optræder Aischylos i Aaret 472 med
følgende Tetralogi: Phineus (Fortællingen om Faderen, der efter
Stifmoderens Raad blinder sine Sønner og straffes med, at
Har-pyierne besudler hans Maaltider), Persai (Fortællingen om Xerxes’
Overmod, der straffes ved det Salaminiske Nederlag), Glaukos
(Fortællingen om Kongen, der fodrer sine Blodsheste med
Menneskekød, til de en skønne Dag finder Krybben tom og æder
ham selv) og endelig Satyrspillet Prometheus. Om det sidste
ved vi, at det har fortalt om Titanen, der bringer den af Zeus
fjærnede Ild tilbage til Jorden, og at en Scene har skildret
Satyrernes vilde Henrykkelse over Elementets Skønhed, der
animerer de erotisk anlagte Væsener til Kys og Omfavnelser, som
sørgelig gaar ud over deres lange Bukkeskæg. Et saadant
Satyrspils Sammenhæng med Gudens Kultus er umiddelbart
indlysende, men mere indviklet er Forholdet med de tre Tragedier.
Undertiden henter ogsaa disse deres Emne fra selve Gudens
’ Kres, og vi vilde sikkert dømme klarere om Tragediens
Udvikling, hvis vi endnu havde Aischylos’ Tetralogi Lykurgeia, der
fra først til sidst har fejret Dionysosreligionens triumferende
Sejr over sine Modstandere.

Da imidlertid intet Dionysosdrama er bevaret fra den Tid,
hvor Digteren endnu respekterede det hellige Sted, hvor hans
Tragedie skulde opføres, maa man søge andre Midler til at
knytte de bristede Traade mellem Thespis’ Bukkesang og
Aischylos’ patetiske Skuespil. Man kunde tænke sig, at Digterne
har søgt Lejlighed til at hædre Dionysos ved at lægge nye
Omraader ind under hans Scepter, og et lykkeligt Tilfælde har
bevaret et grandiost Eksempel af denne Art i Sophokles’ Antigone.
Tragediens Opførelsesaar er desværre ukendt, men den er i alt
Fald endnu ganske upaavirket af Euripides’ profane Digtning.
Sophokles har med Mesterhaand fremstillet en tredobbelt Skyld
og dens Straf: Den thebanske Kongedatter Antigone er det sidste
Skud af en brødefuld Slægt og sprænger Grænserne for
Kvindens Natur; den thebanske Magthaver Kreon glemmer
Gudernes uskrevne Love og prisgiver den levende til den Grav. han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 10 00:58:25 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1908/0944.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free