- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
918

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November 1908 - Ove Jørgensen: Overgangen fra Drama til Skuespil

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

918

Overgangen fra Drama til Skuespil

skal han drage frem til ny Fortolkning, og der hvor man før
saa det blinde Tilfældes haabløse Vilkaarlighed, skal han vise
det attiske Folk Guddommens styrende Haand. Om denne
Guddom anraabes som Dionysos eller Apollon eller Zeus eller
maaske som Guden i al Almindelighed, er Festens stort tænkende
Giver ganske ligegyldigt. Han kræver kun, at det Drama, der
udføres paa hellig Grund, selv skal være helligt. Det er derfor
ganske urigtigt, naar man har sagt, at en større Udvikling har
fundet Sted i de .tredive Aar mellem Thespis’ Debut og den
første højtidelige Tragedie end i de hundrede mellem denne og
Euripides Iphigeneia (407). Aischylos’ Persai er, som Thespis’
Digt har været det, religiøst fra det første Vers til det sidste, men
Euripides’ Tragedie har ingen anden Forbindelse med Guden, end
at den er blevet opført i hans Teater: I Virkeligheden er der
ingen Væsensforskel mellem Iphigeneia i Aulis og Hedda Gabler.

Det afgørende Brud i det Dionysiske Dramas Udvikling
skyldes Euripides. Det er ham, der ganske har løsrevet
Skuespillet fra Religionen, og det er derfor kun retfærdigt, at det
blev ham og ingen anden, der kom til at lede det antike Drama
over i det moderne Skuespil. Aischylos’ og Sophokles’
Betydning for Udviklingen af den dramatiske Digtning bestaar
udelukkende i de Impulser, de har givet Euripides. Den yngre
Digters Indflydelse besejrede al Modstand og bevægede endog
den fromme Sophokles til paa sine gamle Dage at prøve den
nye Genre, saa at vi endnu i hans Philoktetes (409) med
Undren kan iagttage et bastardagtigt Forsøg paa at forene det
religiøse Element med en ganske profan Karaktertragedie. At
Samtiden har følt Euripides’ Optræden i Dionysos’ Helligdom som
en Blasfemi, kan vi dokumentere gennem Aristophanes’
Komedier, selv om de ifølge Sagens Natur lader den i de Tider
allerede hensygnende religiøse Etik træde tilbage for den
almenmenneskelige. Men heldigvis har Dionysos været mere
tolerant end sin Komiker. Hos Aristophanes selv finder vi den
sidste Fase af den ualmindelig udviklingsdygtige Tyregud. I
Komedien „Frøerne" (405) skildres Dionysos som en ung
blaseret og teatergal attisk Levemand, der under en Lystsejlads
faar fat i Euripides’ romantisk-erotiske Tragedie Andromeda. I
sin Begejstring gaar han lige til Hades for at hente den nylig
afdøde Digter og ophjælpe sit Teaters truede Repertoire. I Ko-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 10 00:58:25 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1908/0946.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free