Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November 1908 - Ove Jørgensen: Overgangen fra Drama til Skuespil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
920
Overgangen fra Drama til Skuespil
den yngre Digter er Antigone ikke gaaet levende i Graven, men
den trofaste Søster er havnet i sin trofeste Elskers Arme.
Vi, der er opdraget med en ældgammel og gennemciviliseret
Religions dogmatiske Forestillinger om Guddommens Algodhed,
har ondt ved at sætte os ind i en primitivere Tankegangs
Opfattelse af Guderne, men Forsøget maa gøres, hvis man vil forstaa
den religiøse Etik hos Aischylos og Sophokles, der endnu har
stærke Rødder i Naturmenneskets uvilkaarlige Anvendelse af
Aarsagsloven. Naar det primitive Menneske ser sin Ven styrte
til Jorden med Stenpilen i Hjertet eller sin møjsommelig
opførte Hytte i et Øjeblik blive afsvedet af en grusom Brand, ved
han, at en Menneskefjende har fremkaldt det ene som det
andet. Derfor ser han ganske naturligt et menneskelignende Væsen
bag det dræbende og tændende Lyn eller bag Stormen og
Haglbygen. Men den samme Himmel, der bringer Lynet og Stormen,
bærer ogsaa Solen, der modner hans Korn, og Stjernerne, der
styrer hans Vej, naar han fuld af Angst sætter sin skøre Baad
paa Havet. Denne skabende og ødelæggende Himmelgud bar
allerede, inden vor Races Stamfædre spredte sig over Europa
og Asien, Himlens Navn, Zeus, og det græske Sprog bevarer
endnu Ordets Liv i Udtryk som „Zeus regner", hvor de
moderne Sprog anvender den døde upersonlige Form. For de
andre Guder kan der opstilles lignende Betragtninger, og det er
umiddelbart indlysende, at det primitive Menneske vil stille sig
over for en saadan Gud ganske som over for en overmægtig
menneskelig Nabo: Han søger ved betingelsesløs Underkastelse
og rige Gaver at fremkalde de naadige Virkninger og afbøde de
ødelæggende. Det blev derfor hurtigt en vigtig Opgave at
udfinde, hvilken Optræden fra Menneskets Side der var de
himmelske Magter velbehagelig, og denne primitive Teologi
udviklede sig hos de forskellige Folk i forskellige Retninger.
Hos Grækerne finder vi meget tidlig den Forestilling, at der
mellem Mennesker og Guder bestaar urokkelig fastsatte
Grænseskel, og naar Mennesket overskrider dem, griber Guddommen
straffende ind. Dette betyder, at den religiøse Etik udvikler sig
fra Troen paa Naturmagternes grusomme Vilkaarlighed til
Læren om den himmelske Retfærdighed og Menneskets personlige
Ansvar.
Denne Tankegang fører til Forvisningen om, at der er til-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
