- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
921

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November 1908 - Ove Jørgensen: Overgangen fra Drama til Skuespil

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

921 Overgangen fra Drama til Skuespil



maalt hvert Menneske en bestemt Del af Tilværelsens
Tilskikkelser, og Grækernes ubetvingelige plastiske Evne til overalt at
se menneskelignende Guder naar sit Højdepunkt ved i selve
Begrebet „Del", „Brøkdel", det goldeste af Livets Abstrakta, at
se en kvindelig Guddom: Moira eller Aisa. Vi plejer i vor
Ligegyldighed over for fremmede Sprog at oversætte disse Ord
ved „Skæbne", men Ordene betyder „Del" og bruges stadig i
denne Betydning. Grækerne har tidlig tænkt sig tre „tildelende
Gudinder," der tilspandt Mennesket den ham tilmaalte Livstraad,
og de to bærer endnu i deres Navne Mærker af deres
Herkomst: Klotho (den spindende) og Lachesis (den tildelende).
Den Forbrydelse at gribe efter mere end den tilmaalte Moira
kalder Grækeren Hybris, et Ord, der begynder med at betyde
Forglemmelse af Menneskets Begrænsning og ender med at
anvendes om det Ørefigen, Meidias gav Demosthenes. Den
Guddom, der straffer Hybris, kaldes Nemesis (den tildelende) eller
Adrasteia (den, man ikke kan løbe fra), og det er kun ud fra
disse Forestillinger, man begriber, at netop de frommeste
Grækere stadig taler om Gudernes „Karrighed" og „Misundelse"
(Ordet Phthonos betyder nemlig begge Dele, og det er en
For-vanskelse af Tanken i Oversættelsen at udelade det ene Begreb).
Det er kun et andet Udtryk for Nemesis: Guderne under kun
Mennesket den bestemte Moira.

De græske Guder indskrænker sig imidlertid ikke til at
straffe. Naar Mennesket eengang har indladt sig paa Hybris,
holder Guderne ham ikke tilbage, men driver ham ved aktiv
Indgriben videre paa Syndens Bane, til han løber Linen helt ud
og derigennem bliver et advarende Eksempel. Ogsaa denne
uhyggelige Indgriben former sig plastisk som en kvindelig
Guddom: Ate, Ordet betyder (for Grækeren) Forblindelse o:
Mennesket mister sin Evne til at skelne melfem Guddommen og
sig selv.

Disse Forestillinger er sikkert ældre end Homer, men paa
Grund af den aristokratiske Digters udpræget fritænkeriske
Standpunkt er de baade i Iiiade og Odysse trængt stærkt
tilbage. Derimod finder vi dém i fuldeste Flor i Tiden fra 600
til 450, altsaa netop i det Tidsrum, hvor den religiøse Følelse
hos Aischylos og Sophokles har sin Rod. Den Livserfaring,
hvorpaa det sjette Aarhundredes Grækenland levede, har Le-

63*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:35:53 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1908/0949.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free