- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
924

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November 1908 - Ove Jørgensen: Overgangen fra Drama til Skuespil

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

924

Overgangen fra Drama til Skuespil

hjælper os til Magten, vil der blive bragt dig et Maaltid, som
Guders Lov byder, men hvis ikke, vil du komme til at sidde
hungrig ved Hades’ rige Bord." Aischylos’ Tragedie bringer
Fortolkningen til Solons Digt: Det er ikke Faderens Synd, der
bliver hjemsøgt paa Sønnen, men det er den skyldige Fader,
der bliver straffet i Sønnen.

Denne Lære om den himmelske Retfærdighed, der har lydt
fra Tempelvæggen i Delfi og fra Solons Mund, har i den Grad
behersket det sjette Aarhundrede, at den ganske uvilkaarlig
kommer til at gennemtrænge ogsaa den Dionysiske Gudstjeneste i
Athen. Men det er karakteristisk for den dybe Aidos (det
mærkelige Dobbeltord for Blufærdighed og Medlidenhed), der raader i
Dionysostemplet, at Digteren aldrig hoverer over den skyldige,
og at det altid er ham, der bliver Dramaets „Helt". Deraf
kommer det, at den attiske Tragedie saa ofte, men langt fra altid
kommer til at ligne et Sørgespil, og deraf kommer den moderne
Misforstaaelse, at Aischylos’ og Sophokles’ Tragedier er
Sørgespil. Denne Misforstaaelse er egentlig ikke rigtig tilgivelig i
Betragtning af, at de to vægtigste Eksempler paa Aischylos’ Kunst,
Trilogierne om Prometheus og Orestes, opløses i den,
fuldkomneste og lyseste Harmoni. Af Prometheustrilogien er kun det
uhyggelige Drama om Straffen bevaret, og derfor bliver netop
denne Tragedie saa ofte miskendt: Hvem vilde kunne føie
Befrielsens Glæde i Orestestrilogien, hvis kun den haabløse
Tragedie om Modermordet var tilbage? Men selv i de talrige
Tragedier, der munder ud i Ulykke, har Menigheden under
Digterens ledende Haand følt den guddommelige Retfærdigheds Straf
som en rensende Befrielse (Katharsis). Det er Renselse, som
Koret forlanger af sin Gud i Antigone, og netop dette Ord
anvender for Resten Aristoteles i sin berømte Definition paa
Tragedien, naar han siger, at den gennem Frygt og Medlidenhed
bringer „Renselsen" for disse Indtryk.

Et typisk Eksempel paa en saadan Gudsdom og for os det
mest typiske er Sophokles’ Aias. Dette Dramas Helt, efter
Achil-leus den tapreste Hærfører ved Troia, er en Mand, hvis Liv er
gaaet fra Hybris til Hybris, og det er ikke noget Tilfælde, at
Digteren lægger Skildringen af hans Livsløb i Munden paa en
Præst: „Ved svære Slag fra Guders Haand falder enhver, der,
skønt han er født som et Menneske, ikke tænker som et Men-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:35:53 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1908/0952.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free