- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
929

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November 1908 - Ove Jørgensen: Overgangen fra Drama til Skuespil

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

929 Overgangen fra Drama til Skuespil



tegning", som om det var Vejen til Forstaaelsen af en antik
Digter at anbringe ham i det moderne Skuespils Prokrustesseng.
Tragedien begynder med, at Kongedøtrene træder ind i Kresen af
Argos’ Gudebilleder og under pragtfulde Korsange bedækker
dem med deres Olivengrene. Intet Menneske kan tvivle om, at
Musiken og den mimiske Dans i disse Scener har været den
bedre Del af Aischylos’ Kunst. Da Kongen kommer, tilraaber de
ham: „Medynk og Blu skylder du Statens Stavn, der nu maa
bære saadanne Kranse." Kongen svarer: Jeg gyser ved at se
disse Troner beskyggede af dette Løv," og Koret advarer: Ja
tungt rammer Zeus Hikesios’ Vrede." Dette Thema varieres nu
gennem Dramaet med al den Aischyleiske Stils billedprægtige
Mangfoldighed, indtil Kongen tvinges ved Danaidernes Trusler
om Selvmord i Gudekredsen, og Dramaets Slutningskor nedbeder
Gudernes Velsignelse over den Mand, der følger deres Lov.
Hos Euripides er det store mimiske Sangparti, der hos
Aischylos aabner Dramaet, afløst af en deklameret Prolog, hvor
The-seus’ Moder Aithra paa Demetertemplets Trin, omgivet af de
bedende Kvinder, giver Tragediens Eksposition. Aithra begynder
med en smuk, stærkt patriotisk farvet Bøn til Gudinden, og
an-slaar naturligvis ogsaa den hikesiske Religions Strenge: „Bønnens
Magt binder uden Lænker." Disse Ord er imidlertid kun en
meget svag og allerede i konventionelle Former stivnet
Genklang af den levende Religions Orgeltoner, og dette træder endnu
stærkere frem i den smukke Korsang, der følger Aithras Ord.
Her er den religiøse Etik som blæst bort, men Euripides finder
baade i Ordene og i Musikens Rytmer betagende Udtryk for
Menneskehjertets elementæreste Følelser. Det er de dræbte
Sønners Mødre, der anraaber den levende Søns Moder: Aischylos’
Hiketider stoler paa Olivengrenens Hellighed, men hos Euripides
minder de sørgende Mødre Aithra om Ægtesengens og
Svangerskabets Glæder. Hidkaldt af Moderen kommer Theseus, men
afslaar i et udførligt politisk Foredrag Hiketidernes Bøn, og først
hans egen Moders Taarer bringer ham til at vakle. Da griber
Aithra Lejligheden. I klangfulde Ord maner hun Sønnen til hans.
Pligt, og den Rolle, Religionen spiller i hendes Tale, kunde ikke
være mere betegnende for Digteren: „Saa vil jeg da ikke tie nu
og siden beklage min utidige Tavshed, og jeg vil ikke, som om
det var unyttigt, at Kvinder talte klogt, af Ængstelse tilbageholde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 10 00:58:25 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1908/0957.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free