Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November 1908 - Ove Jørgensen: Overgangen fra Drama til Skuespil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
930
Overgangen fra Drama til Skuespil
mit gode Raad. Nej jeg, min Søn, raader dig først til at se paa
Gudernes Krav, thi dér var et svagt Punkt i din Tale, men
desuden —og saa udvikler hun i 28 Vers en Række personlige
og politiske Bevæggrunde, der omstemmer Theseus. I det hele
taget er Euripides’ Hiketides, der er skrevet under den
peloponnesiske Krigs mest spændende diplomatiske Forviklinger, et
pa-triotisk-politisk Tendensstykke i allerstørste Stil, og det fra
Heltesagnet hentede religiøse Motiv er for den geniale Digter kun et
Paaskud for en ultramoderne Behandling af rent menneskelige
Problemer.
Grunden til Euripides’ ejendommelige Stilling over for den
religiøse Etik er sikkert ikke, at han har manglet Sans for
Storheden i det sjette Aarhundredes Religion, men det Stade,
hvorfra han betragter den, ligger ganske udenfor dens
Magtsfære, og, naar han betragter den, er det kun Digterens
Skøn-hedssans, der reagerer. En saadan æstetisk Betragtning af
religiøse Fænomener fremkalder som bekendt de aller lødigste og
dybest følte Kunstværker, og man behøver blot at minde om
Kallimachos Hymne til Demeter eller Heines Wallfahrt nach
Kevlaar for at paapege, hvilke Værdier den kan skabe. Et
mærkeligt Tilfælde har føjet det saaledes, at Euripides’ sidste
Drama er en saadan skønhedsmættet Fremstilling af et eminent
religiøst Tema. Hans Tragedie Bacchantinderne, skrevet ved et
barbarisk Hof, i nordlige Egne, hvor Digteren kunde se Orgierne
i al deres oprindelige Vildhed, fremstiller Dionysos, der straffer
den vantro Kong Pentheus ved at lade Kongemoderen gribes
af bacchantisk Vanvid og under Ekstasen sønderrive sin egen
Søn, hvis Hoved hun i Triumftog bærer tilbage til Byen højt
hævet paa sin Thyrsosstav. Dette Drama, hvor en ufrom Digter
lader de frommeste Ord klinge paa Dionysos’ Orchestra, er i
Virkeligheden den stærkeste Blasfemi, Euripides har rettet mod
Guden, og det er en Skæbnens Ironi, at Dionysos selv i et
henrivende Epigram af Kallimachos — blandt mange
Mesterværker maaske det allermesterligste — erklærer Euripides’
Bacchantinder for sin Yndlingsret.
Ove Jørgensen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
