- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
935

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November 1908 - Aage Meyer Benedictsen: Paa bulgarske Veje

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

935 Paa bulgarske Veje



ad „Kongevejen" over Donau naar Rustjuk fra Rumænien! Med
al sin Ujævnhed, med sit Bojarvælde og sit fortrykte Bondefolk,
maa maa indrømme, at dette latinske Kongerige har valgt gode
evropæiske Mønstre. Det er en rig, rundhaandet Overklasse med
Smag for Form og Øjenlyst, som har rejst dette unge Land.
Pragtfulde Bygninger, smukke Broncestatuer og herlige Kirker
giver Storstadsglans over Bucarest og Jassy, man maa søge efter
Spor af Orienten i det ydre Liv. Flotte Hyrevogne med fyrige
Heste, Teatre, Kaféer, Koncertsale og fintholdte Parker —
bagved maaske, eller sikkert, usle Rønner, Pjalter og Halvsult —
men Maalet er tydeligt — evropæisk Stil og Velvære.

Og hinsides Donau — Rustjuk — Østerland.

Smaa forfaldne Minareter viser langvejs fra Kendingsmærket.
I Stedet for til de rumænske Byers vidtudstrakte Gader med brede
Haver mellem Husene kommer den rejsende til en By med
snævre Gyder, daarlig vedligeholdte Huse med smalle Ruder
og trange Opgange — denne Indskrænkning af Plads, som
fortæller, at Byen var en Fæstning. Ingen smukke Huse i rig
Stil, ingen monumentale Bygninger, ingen offentlige
Mindesmærker — Smaamandsliv, belæssede Æsler og hele denne
brogede Gadesjakren og Dørfnisen, som det kristne Østerland
frembyder — til sidst gitrede Vinduer, Drenge i Fez og
Pludder-bukser og langskæggede Gamlinge — et helt Tyrkekvarter.
Men længe er man ikke om at opdage, at en ny og rensende
Magt har Fæste. Der er noget friskt ved at rejse sig. Et eller
andet Sted slipper man ud af Gyderne, ud paa en stor aaben
Plads — i lange Rækker er der plantet Allétræer, Akasier eller
Plataner, og grove, men friskpudsede Huse i moderne Stil hæver
sig. — Over et af dem staar: Narodna sjkola — Folkeskole —
og Flokke af ensklædte, net uniformerede Drenge kommer ud.
Nye Gader med kønne, hvide Huse straaler ud fra Pladsen.
Det er Bulgariens Indhug i det gamle Tyrkerland. Erobringen
fastslaas ved mægtige Kaserner for den unge Hær. Taktfaste
smaa Delinger af Fodfolk med de runde Huer, Læderbæltet om
Blusen og de høje Støvler, lige til at stikke ind i den russiske
Hærs Rammer — viser sig uafbrudt.

Med et Instinkt, der gør denne lille Ståt Ære, har Bulgarien
lagt sin varmeste Interesse for Dagen, hvor det gjaldt Skolerne
og Hæren.

Tilskueren 1908 64

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 10 00:58:25 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1908/0963.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free