Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November 1908 - Aage Meyer Benedictsen: Paa bulgarske Veje
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
936
Paa bulgarske Veje
Ved fremmed Blod byggedes de første Bastioner om
Bulgar-folkets Frihed, men som en hellig Pligt overtog Folket selv
Værkets Fuldførelse, Udfrielsen af de i fremmed Vold tilbageblevne.
Det er Thrakiens og Makedoniens Bønder, som tvinger det frie
bulgarske Folk til en tung Vaabenbyrde.
Kun een Slægt er vokset op i det frie Bulgarien, men saa
stor er Forskellen i Kundskab mellem den og den foregaaende
„tyrkiske", at Fader og Søn er som forskellige Tidsaldere at
sammenligne.
Det er vel det dybeste Indtryk af Bulgarien, det er et Land
i fuldkommen Omdannelse; endnu ligger det gamle Puppehylster
som Minder og Rester, medens Solen skinner paa de spæde
Vinger.
Fransk Paavirkning føles i Rumænien, vel nærmest
Habs-burgsk i Serbien — Bulgarien kom først i russisk Haand,
lededes af Russere i hele sin Forvaltning. Men i sin Angst for
at blive et sølle Vedhæng til Czarriget, brød det lysegrønne Land
med sin Befrier og vidste siden ikke, hvor det skulde søge
Støtte i sin Udvikling. Alt skulde erstattes af eget Raastof.
Bulgarer med russisk Uddannelse, andre med
protestantisk-ameri-kansk, med tysk eller fransk, hver med sine Idealer og Formaal
tog Opbygningen i sin Haand. Men gennem det hele skinner
landlig Ubehjælpsomhed og Hang til østerlandsk Laden staa tiL
Maaske er det netop det indtagende i Bulgarien. Der er noget
saa retfremt og tilforladeligt ved dets Folk. Der er endnu
Umiddelbarhedens Rosenhegn om Livet. Den rumænske Bonde
kysser Herrernes Haand og staar ydmygt afventende. — Den
bulgarske trykker selv en Konges Haand uden Sky og ser paa
enhver som paa sin Ligemand — Jernbanens Konduktører siger
du til os rejsende.
Byerne glider ud af Tyrkerhaand, Muhammedanerne
udvandrer og bulgarske Bønder flytter ind — men ingen gammel
Borgerstand tvinger Landboen til at ændre Væsen. Smaabyernes
Huse er som Landets, murhegnede Gaarde omgiver dem med
Stalde til Heste og Køer — og i Flokke under Hyrdedrenges
Sang gaar og kommer Kvæget ved Morgen og Aften. Byen
har sin store Brønd gravet for en from Tyrks Regning — med
Marmortavle paa arabisk: I Guds den naadiges, den
barmhjær-tiges Navn — og Byen har sine smaa Haandværkslav i den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
