Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November 1908 - Aage Meyer Benedictsen: Paa bulgarske Veje
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
938
Paa bulgarske Veje
— fra Loftet hang en hvid Papirsdue, Kristenhedens og Fredens
Tegn, et Helgenbillede med brændende Lampe foran var fæstet
i Hjørnet. Men midt paa Gulvet var Evropa rykket ind — et
rundt Bord med en ftel Hængelampe over og tre-fire
skrøbelige Stole omkring det I Stuen ved Siden af var Sønnens
Ar-Arbejdsplads — med Skrivebord, Mappe, Blade og Zola og Jaurés
i Ramme. Hans unge, kønne Søster i Egnens farverige Dragt
og med hvide Blomster i det mørke Haar tog mod os. Den
fine Blanding af ung Selvhævdelse og hævdvunden kvindelig Sky
for den fremmede brødes i hendes Væsen. Turski sram (tyrkisk
Skamfølelse) kalder Bulgarerne denne Angst hos deres Kvinder.
Moderen var Enke, hun havde gennemlevet hele den store
Omvæltning. Hun huskede Tyrkerædslerne, vidste, hvad der var
lidt, og hun levede som hele hendes Slægtled i Glæden over
det store, der var naaet, i Taknemmelighed mod Gud og det
russiske Folk. De gamle havde aldrig tænkt at kæmpe mod
andre end Tyrkerne; naar de var borte, var alt jo godt Hun sad
uforstaaende og bedrøvet, naar hendes Søn talte om alt det
daarlige, der nu var i Bulgarien, modbeviste hendes Gudsfrygt
og mente, at det var ikke ene af Kærlighed til Bulgariens Folk,
at Rusland havde hjulpet — og Søsteren hørte til med Moderens
Haand i sin og halvaaben Mund foran de hvide Tænder. Hun
vidste sikkert ikke, hvor hun skulde være — og droges ril begge
Sider. Som de svages Ridder tog jeg Moderens Parti, hvor blev
hun glad derved. Ser du, Misja, alle i Evropa tænker ikke
som du!
Tre bulgarske Stednavne tegner for mit Minde det hele Land.
— Trnovo — Sjipka — Tundja — Trnovo var fordum Bulgariens
Hovedstad, et ejendommeligere Mindesmærke om gammel,
bulgarsk Liv end denne By i Fjældene om Jantra kan den rejsende
ikke hige efter at se. Fra Donau kører Toget gennem yppige
Sædmarker smykkede af tusinde Frugttræer, især Valdnød og
Pære — de er plantede for Skyggefuldhed siger Bulgarerne —
Vejene oplives af langsomt hendragende Teltvogne forspændte
med muddergraa Bøfler eller lette, lyslødede Okser. Igennem en
Udsprængning i de graa Bjærgmasser naar Toget ind i den her-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
