- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
957

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December 1908 - * * *: Mene Mene —

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Mene mene —

957

fuldt ud hendes og det gamle Hjems. Bedsteforældrenes Øjne var
lukkede i en Fred, som havde været hende den mildeste
Forjættelse. Intet syntes hende uoverstigeligt. Det var hende, som om
Himmel og Jord gik sammen og hun kunde overkomme alt.

Da kom i stormfulde Decemberdage med Rusk og Regn
Sygdommen som en klam Gysen ind i hendes Stue. Den greb hende
og omskiftedes til en sveddryppende Feber.

Og faa Dage efter blev, i Natlampens Skær, Døren sagte
aabnet ind til hendes Sovekammer.

Det var Døden, der traadte ind, som hin Foraarsnat i
Krigens Tid.

Han saa’ sig om.

Alt var som da.

Barnesengen stod der endnu, paa samme Plads, med de høje,
skærmende Tremmer, men dækket med det hæklede, hvide
Tæppe.

Herinde hvilede en trofast; en, som forstod at tro.

Døden traadte stilfærdigt ind i Skyggen.

Sønnen sad ved sin Moders Seng og holdt hendes fugtige
Haand. Han hviskede til hende og saa ind i hendes Øjne, indtil
hun sov ind med et Smil.

Men da hun atter vaagnede, var det med et Blik, som først
langsomt vendte tilbage fra det fjerne, og da var det Dødens
Haand, hun greb.

Døden, den kærlige, bøjede sig over hende i den Mands
Skikkelse. hun havde elsket, og i hans Arme blev hun borte ...

II

Døden var falden hen i de gamle Erindringer.

Nu rejste han sig fra sin Bænk i Ørstedsparken og saa’ lidt
adspredt ud i Rummet, slentrede derpaa langsomt over Broen, ud
ad Porten ved Jermers Taarn og hen paa Raadhuspladsen igen.

Længe stod han stille ved det store Ventehus for
Sporvognene.

Der var en stærk Færdsel af Mennesker, Arbejdsvogne,
Drosker og uafladeligt kredsende, elektriske Sporvogne.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:35:53 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1908/0995.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free