- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
959

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December 1908 - * * *: Mene Mene —

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Mene mene —

959

dog alle Endelighedens Præg, var Forsøg paa at kortlægge
Uendelighedens Veje og tvinge Mennesket til at vandre ad bestemte
Stier imod sin Evighedstanke. Men en Evighedstanke maatte der
være i Menneskenes Liv, om de saa ogsaa mente, det var
færdigt, naar de døde; ellers vilde de have mistet det, længe før de
gik herfra. Og et Livsens Brød for Menneskene havde
Religionerne været, og vilde de blive ved at være; ti evindelig sand var
deres bærende Sandhed, at der kun gaves et virkeligt Liv, som
var mere end Funktioner, Livet efter Døden. — Døden havde
ingen Nationalitet. Selve Tanken var absurd. Men
Nationaliteterne var ham Støbeforme for de Særegenheder, der var med til
at skabe det uforgængelige. — Sekel efter Sekel havde Døden
set Menneskene forandre den Maade, hvorpaa Arbejde var
ordnet, og Penge og Magt blev fordelte indenfor deres Samfund;
altsammen ligegyldigt, naar det ikke tjente denne
Evighedsstræ-ben! Hvad var ham Menneskenes Kadaver og dets
Opretholdelse og Pirring? Mennesket gjorde sig Bekymring med tusinde
Ting; kun ét var fornødent; at kunne leve som den, der skal dø
og som den, der stammer fra døde.

Men disse danske Mennesker omkring ham syntes Døden at
leve. som om de aldrig skulde dø, og som om de alene havde
levet.

Halvt uvillig slentrede Døden indenfor i Hotel Bristols Kafé.

Den var fuld af livligt talende Mennesker, som spiste Frokost
eller sad og blev ved at snakke ved Kaffe og Cigar, længe efter at
de var færdige med Frokosten.

Overalt flød der med Aviser.

Døden fordybede sig baade i Bladene for Dagen og de gamle,
som han lod Opvarteren søge sig frem.

Der var noget i dem, som interesserede ham: man vilde
prøve paa at ordne Krigsvæsenet i Danmark til Værn for sin
Nationalitet. Her var dog et Udsyn ud imod det, som var mere
end danske Menneskers Velvære. Her var Forbindelsen mellem
Nutidens Danmark og Fru Christines Land, Broen over til det
Liv, som overlevede Livet.

Men efterhaanden som Døden læste og læste, store Blade og
smaa Blade, blev hans Miner mere og mere stramme: man vilde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:35:53 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1908/0997.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free