Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December 1908 - * * *: Mene Mene —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
960
Mene mene —
forberede sig paa Krigen eller lægge Hænderne i Skødet overfor
den, altsammen under Skældsord og Forsøg paa at undlive den.
Alle Folk i Danmark skældte paa Krigen, om det saa var
Officererne. De var kun Officerer og forlangte Fæstninger, Kanoner
og Soldater for, at det aldrig nogen Sinde skulde komme til Krig.
Forsvarsvennerne betragtede Krigen som et Uhyre, der
skulde skræmmes bort ved saa drabelige Positurer som muligt,
ligesom man krummer Fingre og siger Buh! til Børn. Og deres
Modstandere anraabte en evig Fred om — som Konen hos
Tol-stoi — at sætte sig paa Uhyret med sit af alle Landes
Proletarer dannede Agterspejl og klemme Luften ud af det.
I Danmark havde man den ene store Afgud, Freden.
Foran hendes Billede, der var af Guld — netop af Guld —
laa Befolkningen i Støvet med underdanige Miner, der skinnede
af Interesserthed.
Døden skubbede de mange Aviser til Side.
Freden havde altid været ham en led Kvind. Dygtig var hun.
kunde stable Spisekamre og Oplagspladser og Statskasser fulde
af Værdier, smykke Byer og Hjem med Kunst, stoppe
Befolkninger fra øverst til nederst med Kultur, saa at de skinnede som
Mortensgæs af Selvglæde.
Men hun var fuld af ægte kvindelig Skinsyge. Ingen anden
end hun maatte gøre sig fortjent til Kærlighed. Alting skulde være
hendes Velsignelse. Hun skulde være uundværlig for
Menneskeheden, æres og elskes og regere, navnlig regere. Og for at
tilfredsstille sin skinsyge Kærlighedstrang brugte hun — som
mange Kvinder — alle Midler, selv de laveste. Hun fordulgte og løj.
kunde netop lyve med den Oprigtighed, som er Kvinder egen,
saaledes at hun følte sig forurettet, naar man ikke troede hendes
Løgne.
Den stakkels Krig, hvis Laster var saa aabenbare, havde hun
andet end den skinhelligste Afsky tilovers for ham ?
Hun vidste alt for godt, den ... — Døden havde nær tænkt et
Ukvemsord — hvorledes Krigen var et rigtigt Mandfolk, som
baade kunde ødelægge og frembringe. Og alt for meget af hvad
Freden bragte til Verden, var blevet til i hans Favntag. Men hun
fornægtede sin Elsker offentligt og fandt sig i at fremstilles som
en pletfri Engel, medens han blev kaldt for Landevejsbølle og
Brandstifter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
