- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
962

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December 1908 - * * *: Mene Mene —

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

962

Mene mene —

Og hvad sagde man om ham selv, den ærlige Død!

Mon han ikke skulde tage bort igen og overlade Landet til de
lumske Ildebefindender, de dorske Syger, den snigende Sot —
indtil Folk atter lærte at strække Haanden ud og bede om Livet
gennem Døden.

Ti Danmark havde glemt, at Livet ikke var til for
Menneskenes Skyld, men at Menneskene var til for Livets i
Betydningen af det, som overlevede Livet.

Her raabte man med Kultur som med Bananer paa Gaderne,
til Næring og Forfriskning for det store Folk og til den billigst
mulige Penge. Her vilde man bruge Videnskaben og Kunsten.
Moralen og Religionen, de evige Livsværdier i deres skiftende
Former, til at tjene Menneskenes Velbehagelighed — eller Lykke
var det jo, man kaldte det. Man anerkendte ikke Menneskesjælens
Rødder i det uendelige og Stræben mod det ufattelige. Og al Tale
om en Nationens Sjæl, som ikke maatte tage Skade, om man saa
vandt den hele Verden, var for Nutidens Danske Ord ud i den
tomme Luft.

Det havde summet i alle de mange Aviser med saakaldet
politisk og social Interesse.

Men Staten var de Mennesker et Ædetrug, ikke en Nationens
Borg og Kirke med en Fane smeldende over. Folket var dem en
Skare forsultne efter Mad og Lyst og Magt. Samfundslivet blev en
brutal Egoismes Sparken bort fra Fadet eller en misundelig
Egoismes barnagtige Passen paa, at ingen flk saa meget, at det kunde
ærgre nogen anden. Tilværelsen struttede af Rettigheder og saa’
med Foragt paa Offer og Gave. Smerte ræddedes man for fra
Tandudtrækning til Barnefødsler. Og Døden —! Ham vilde man
unde en Stilling som Renovationsmand — skarpt kontroleret af
den moderne Hygiejne. Nej, det var vist bedst at rejse.

Døden vilde blot endnu gaa ud paa de gamle Kirkegaarde, som
han kendte.

Ud for Bredgade saa’ han en vis Bevægelse af Folk, og fra
nogle større Bygninger paa Kongens Nytorv vajede Flag paa halv
Stang.

Det var dog et Træk som interesserede Døden.

Han spurgte en Herre, hvem det var, der var død.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:35:53 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1908/1000.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free