- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
965

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December 1908 - * * *: Mene Mene —

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Mene mene —

965

op fra Tavlen ved Bautastenens Fod, hvorpaa Fru Christines
Aarstal stod.

Hendes Søn lukkede sig gennem Jerngelænderet ind paa
Graven. Længe dvælede han der, puslede lidt ved en Blomst, lidt
ved et Blad, følte sig alene og lykkelig over at være alene.

Der var intet Menneske mere at øjne, og Døden saa’ han
ikke.

Og da han gik hjemefter, vidste han ikke, at det var Døden,
der fulgte ham, og som hviskede i hans Tanker.

Fru Christines Søn var bleven en stor Jurist og
Forretningsmand tillige, med mange offentlige Hverv.

Naar man talte om hans Karriére, blev det ofte beklaget, at
han havde været for ung til at opnaa en førende Rolle i Politik,
inden Bønderne blev de herskende med deres Sagførere,
Skolelærere og Provinsredaktører. Hvorledes den politiske Magt saa
ganske var gledet hans Lag ud af Hænderne, havde
Officers-sønnen og Bymanden i det sidste Decennium tydelig følt; men
det var ikke af Magtbegær, han sørgede derover. Derimod hændte
det, at han kunde ligge vaagen om Nætterne i en tungsindig
Følelse af, at Grunden for hele hans Liv havde forskudt sig for
ham selv. Han var med al sin ydre Sikkerhed og grundfæstede
Position en ganske usikker Mand.

Og som Fru Christines Søn den Dag gik bort fra
Kirkegaarden, kun fulgt af Døden, følte han sig overvældet af en træt og
ubestemt Længsel.

Han skulde have været paa sit Kontor, men gik i Stedet
derfor hjem.

Den store og velstaaende Jurist var flyttet hen i Karréen, hvor
tidligere Grønningen havde ligget.

Langsomt steg han op ad tæppebelagte Trapper mellem
hvid-lakerede Vægge.

Inde i hans store, højloftede Lejlighed var der ganske stille.

Det var flere Timer før Middag. Hans Hustru var ude paa
Besøg; hans voksne Børn passede deres Forelæsninger og
Kursus; de mindre gik Tur med en af Pigerne.

Hjørnestuen ud imod Promenaden var hans Arbejdsværelse.
Døden fulgte med derind og satte sig paa en Stol, nær ved
Altanen, usynlig for den anden.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:35:53 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1908/1003.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free