- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
969

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December 1908 - * * *: Mene Mene —

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Mene mene —

969

vilde hun være gaaet herfra i Herlighed ved dens Haand, hun
havde elsket. Misfornøjelsen, Misundelsen, Selvbeklagelsen vilde
aldrig have faaaet Bugt med hendes Livsindhold. Det baade
bundede i den danske Jord, hun traadte paa, og saa’ op imod en
Himmel. Hun kendte ingen æstetisk eller videnskabelig
Betragtning af Livet. Livet var i hende og over hende.

Og i de Aaringer efter Krigen havde der i Danmark levet
mange Mennesker som Fru Christine, ja, man kunde sige, at
enhver i Folket ejede en Gnist af denne hellige Ild og en Krog i den
jordiske Esse, hvor Redskaberne blev smedede, som brugtes til
den store Udvikling bagefter.

Den, som nu var endt i Pengejagt og social
Forsøgsvirksomhed!

Efter 64 smedede man under en dæmpet Sang om Revanche.
Men fra den Dag Pikkelhuerne slog Napoleon til Jorden, og
Danmark havde mistet hvert et Haab om Revanche i genbetalt Blod
og genvundne Landsmænd, begyndte Haabløshed, Fantasteri og
Jagt efter Velvære og sætte Kræft i den danske Nation.
Tanken om Revanche mistede enhver reel Betragtning og døde hen
som et drukkent Raab, Folkets Arbejde vurderedes ikke længere
nationalt — undtagen i Forfængelighed — men socialt, og
Arbejdets Hellighed blev en Frase; det var nu kun Midlet til
aandelig eller — navnlig — legemlig Gevinst.

Døden saa Fru Christines Søn gaa heftigt bort fra Altanen og
give sig til at vandre frem og tilbage paa de bløde Tæpper.

Saa kastede han sig i en Stol og lod Blikket løbe omkring sig.

Det store tarvelige Træsnit af de faldne fra Krigen, som
havde hængt paa Moderens Væg, var forlængst vandret ud i
Drengenes Værelse og der atter bleven afløst af de nyeste
Sæsonstjerner. Herinde var kun bleven tilbage de Daguerreotypier af
Officerer, som kunde passe til moderne Raderinger og Stik, og
saa Faderens Sabel, der havde faaet en Antikvitets delikate Tone.

Vis mig, hvordan du bor, og jeg skal sige dig, hvem du er!
Saaledes som det gamle efterhaanden var fortrængt af hans Stuer
undtagen det, der havde faaet en æstetisk Patina, saaledes var
ogsaa Aanden fra efter 64 under hans Udvikling bleven trængt
tilbage og omformet i hans Sind.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:47:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1908/1007.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free