- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
970

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December 1908 - * * *: Mene Mene —

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

970

Mene mene —

Der var kommen en Tid, hvor han med Skælven spurgte, om
ikke det, hans Moder havde levet og var død paa, kun havde
været en vildfarende Overklassefølelse. Var hele denne stærke
Hævden af det nationale naturlig for andre end de faa Besiddende
og deres tjenende Redskaber af højere og lavere Art? Havde
de mange andre nogen udpræget Interesse i at kunne forblive
danske og Herrer over Landets økonomiske Muligheder, som bar
de herskendes legemlige og aandelige Trivsel. Hidtil havde de
hundrede tusinder fulgt de Besiddende, dumt henrevne eller sløvt
modstræbende. Men laa ikke Fremtidens Opgave netop i at sprede
Lys over Landet, som Feltraabet lød, bringe Kundskaber ud til
de uoplyste, bane Vej for en dybere Forstaaelse af, hvad et
Samfund med virkelig Gennemførelse af Menneskerettighederne
vilde sige? Alle skulde have Mulighederne for „Lykke", ingen
paa Forhaand være dømt til at føre et Mennesker uværdigt Liv!
Maatte ikke al gammel Tale om Gud og Konge og Fædreland og
Fane blegne som visnede Symboler overfor dette ene store
Ret-færdighedskrav?

Ak, han havde set Kundskabens alt omfattende Lys forvandles
til Partiernes Tyvelygter. Han havde lært at kende det
sjælsfortse-rende og lykkedræbende i det stejle Raab paa Retfærdighed, der
blev til et Raab paa Magt for Magtens Skyld.

Uforglemmeligt var det ham, hvorledes han en Gang havde
været med en naiv Mand fra Landet til et Møde, hvor en Mængde
Talere optraadte af samme store Folkeparti.

„Hvad syntes De saa om det?" spurgte han bagefter.

„Jo", sagde den naive Mand, „jeg syntes, det var ligesom en
Krebsekurv, hvor Krebsene uafladelig kravler og kravler og den
ene vil til Vejrs paa Ryggen af den anden."

Sjældent havde han hørt Nutidens parlamentariske,
økonomiske, literære Liv bedre karakteriseret.

Og indenfor dette Liv havde han ladet sig spænde for
Pengekværnen i den store Stil, den med Dannebrogsflaget og den
nationale Ære som Reklameflag paa Toppen, den, som Tiden
forlangte skulde dreje hurtigere og hurtigere rundt og male mere
og mere af det forbandede Guld. Og han var bleven en dygtig
Mand og en anset Mand, og en Mand, der ikke mere turde tænke
længere end fra det ene Tilfælde til det andet.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 10 00:58:25 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1908/1008.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free