- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
978

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December 1908 - Emil Hannover: Folkwang-Museet i Hagen i W.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

■978

Folkwang-Museet i Hagen i W.

gere. Havde man ikke set det, vilde man næppe tro det muligt,
at gammelt og modernt (og de største Modsætninger inden for det
ene og det andet) uden Skade for Tingenes Skønhed lod sig
blande saaledes sammen, som det her er sket. Her er Side om
Side antik Kunst og Renaissance og vore Dages Impressionisme.
Her hænger Ramme ved Ramme Gauguin, Böcklin og Syberg, og
under deres Billeder staar et fransk Bureau fra det 18de
Aarhundredes Slutning. Paa Ære: det ene skader ikke det andet,—blot
Tingene i sig selv er gode, og en Mand med Smag stiller dem sammen.

Begge Betingelser har her været til Stede. Samlingerne er
ikke blot ordnede og opstillede med Smag, men ogsaa samlede af
en Kender og Kræser, og eftersom de kun er Udtryk for
Enkeltmands Smag og ikke for den Smag, som i andre Museer har
skif-let med Tid og med Ledelse, er Totalindtrykket af dem en Enhed
■og Harmoni, hvori der er en Hvile for Sindet, skønt de bestaar
af Kunst og Kunsthaandværk fra alle Tider og Lande, altsaa af
et højst uensartet Stof.

Her er ægyptiske Oldsager, Kar af Alabast og Granit,
Skarabæer og andre Amuletter. Her er græsk Vasekunst fra dens
forskellige Trin af Udvikling og græsk Smykkekunst af Guld.
Her er en herlig Samling af de uforlignelige fønikiske Glas fra
Tyrus og Sidon, Terrakotta-Masker fra Girgenti, nordiske
Oldsager fra Stenalderen, oldkristelige Lamper, Arbejder i Ler.
Læder og Metal fra Orienten, der indvarsler Renaissancen i Europa,
spansk- mauriske Fajancer og Fliser, i hvis Lustrer to
Verdensdele og to Tidsaldre brydes. Her er gotiske Træskulpturer og
Billeder af de gamle nederlandske Skoler. Her er Værker af den
tidlige italienske Renaissance, bl. a. et smukt Tabernakel af
De-siderio. Her er det 16de Aarhundredes Kunsthaandværk:
Majoli-kaer fra Faenza, Kniplinger fra Venedig, rhinsk Stentøj,
emaljerede tyske Glas, Møbler fra Westphalen og et pragtfuldt
sydtysk Skab. Helt op til den ny Tid, ja de sidste Aar kan man følge
Kunsthaandværkets Udvikling og ende, om man vil, med
københavnsk Porcelæn og Københavneren Georg Jensens Smykker.
Men man griber sig i det: en systematisk og historisk Opregning
er ikke formaalstjenlig her, hvor der netop skulde gives en
Forestilling om de usystematiske og kun æsthetiske Synspunkter, ud
fra hvilke Samlingens Stykker er bragte sammen. Her er for en
Kunsthistoriker en sjælden Lejlighed til at glemme Historien for

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:47:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1908/1016.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free