Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December 1908 - Emil Hannover: Folkwang-Museet i Hagen i W.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
■983 Folkwang-Museet i Hagen i W.
selv. Mærkeligere er det, at her
intet er af Vigeland. Mærkeligt
i det hele, at Osthaus ikke har
skænket Skandinaviens Kunst
større Opmærksomhed, end
Tilfældet er. Et ikke videre
betydeligt Strandbillede af Munch,
det før omtalte Genre-Billede
af Syberg: det er alt. Intet af
Willumsen, intet af
Hammershøj, som man dog skulde tro
stemmede med denne Samlers
udprægede Sans for de stærke
eller sære Kunstnernaturer.
Af den paa een Gang særeste
og stærkeste af alle, van Gogh,
har Samlingen en Tegning, to
Landskaber med Figurer, der i meget minder om Millet, samt et
Studiehoved, der rigtig skinner af sin Mesters Glæde over rene
og lysende Farver. Af van Goghs Ven og Stridsfælle, Gauguin, er
her ikke mindre end 8 Malerier fra Tahiti. Det er i første Række
disse Billeder af van Gogh og Gauguin (ogsaa en Cezanne kunde
nævnes i denne Sammenhæng), der giver Museet i Hagen dets
indtagende uofficielle, dets sande kunstneriske Præg. Mest af alle
Gauguins. Med hele sit brændende Farvebegær, trods en Pensel,
der raser som i Feber og river og flaar Naturen til sig i vild
Lidenskab for den, er van Gogh i sin Kunst dog letfatteligere end
Gauguin, og hans Eftermæle nærmer sig da ogsaa i Øjeblikket den
officielle Anerkendelse, som Gauguin vistnok først sent — om
nogensinde? — vil naa. I van Goghs Billeder er der endnu
Tradition ; vi ved det ogsaa fra hans Breve, at Fortidens Kunst
ingenlunde var ham fremmed. Gauguins Tahiti-Billeder: det er
derimod Kunst paa noget nær bar Bund. Naturligvis kunde det aldrig
lykkes Gauguin at ryste Europæeren fuldstændig af sig; for selve
hans Flugt fra Europa var jo Europæeren i ham Forudsætningen;
man kan maaske aflægge en Tro og tage en anden, men man kan
ikke aflægge sin Viden og ombytte den med ingen. Men kun det
farvede, det kreolske Blod i Gauguins Aarer og noget medfødt
barbarisk i hans Instinkter kan forklare, at han trods al sin Viden
van Gogh: Studiehoved
(Folkwang-Museet).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
