- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
992

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December 1908 - Erik Givskov: Tyve Aars tysk Kulturarbejde

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

992

Tyve Aars tysk Kulturarbejde

de polske Tilbud af Jord til Kommissionen. Straks efter dennes
Nedsættelse dannedes der en polsk Landbank, som skulde
opkøbe Jord og udparcellere den til polske Smaabønder. De polske
Godsejere, som solgte til Kommissionen, satte Købesummen i
Landbankerne — der blev snart et helt Net af saadanne
Banker — og disse købte tysk Jord for alle Pengene. Det er
maaske Overdrivelse; men det blev sagt under
Ekspropriations-lovens Behandling i Landdagen, at ikke mindre end 150 Mill.
Mark af de indtil da bevilgede 350 Mill. Mark havde fundet Vej
over i de polske Banker. Hvorom alting er: medens man i 1886
kunde købe en Hektar Land for gennemsnitlig 568 Mark, saa
var Prisen i 1903 gaaet op til 1007 Mark og i 1907 Hl 1508 Mark.

De polske Godsejere kunde derfor nu nægte at sælge deres
Jord til Kommissionen, de trængte jo ikke mere dertil, og
dersom Kommissionen nu en Gang imellem faar fat paa en polsk
Ejendom, saa er det kun ved at købe gennem en Mellemmand
som fordølger, at han optræder for den. Alt i alt er da ogsaa
kun 29 % af alle de af Kommissionen købte Ejendomme
over-gaaede fra polsk Haand, de 69 % er derimod købte fra tyske
Ejere; Resten hidrører fra Domæner etc., og det hele Areal, som
Tyskerne paa denne Maade har erhvervet af gammel polsk Jord,
er kun 106,000 Hektarer.

Men medens Tyskhedens Fremgang saaledes ikke var ret
stor, saa har de polske Landbanker ikke forsømt at arbejde for
Indkøb af tyske Godser og det med saa godt et Resultat, at
det blev uimodsagt erklæret i Landdagen, at Tyskerne, som
i de sidste 25 Aar, før de begyndte deres Kulturarbejde, havde
vundet 195,000 Hektarer, i de tyve Aar derefter har tabt 75,000
Hektarer i de to Provinser og yderligere 25,000 Hektarer i
Øvre-schlesien. Og medens Tyskerne ialt har anbragt kun godt 100,000
Nybyggere, saa har Polakkerne paa lidet nær fundet Hjemsteder
til det dobbelte Antal. Trivselen øgedes fra Dag til Dag, takket
være de mange Millioner, som Regeringen strøede ud over
Landet; Pengene faldt paa Jorden, og det blev de polske Godsejere
og Bønder, som samlede dem op.

Dette var ikke efter Beregningen. Naturlovene havde vist sig
stærkere end selve Bismarck. Der var ikke mere et polsk Spøgelse,
men en rigtig kærnesund, ungdomsstærk polsk Race, fostret til
Manddomskraft af selve de Midler, der skulde have udryddet den.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:47:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1908/1030.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free