- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
993

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December 1908 - Erik Givskov: Tyve Aars tysk Kulturarbejde

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

993 Tyve Aars tysk Kulturarbejde



Men kunde man ikke faa den udryddet, saa kunde man i
hvert Fald forhindre den i at bygge og bo paa Jorden. En Lov,
der forbyder Polakkerne at købe Jord i deres eget Fædreland,
er ganske vist ikke let at faa gennemført; thi dertil udkræves
den tyske Rigsdags Samtykke, og dette vil næppe blive givet.
Men paa den anden Side var de polske Smaabønder i 1904
tiltaget saaledes i Antal, at Regeringen omtrent kunde udregne,
naar den sidste tyske Bondegaard vilde være overgaaet i deres
Besiddelse som Følge af det tyske Kulturarbejde. Regeringen gik
da igen til den mere medgørlige Landdag og fik vedtaget en
Lov, hvorefter det kan forbydes at bygge Beboelseshuse paa
Jorden „dersom nationale Hensyn taler imod det". Det er saaledes
blevet næsten umuligt for de polske Banker at udstykke tyske
Herregaarde til Smaabrug.

Men det vil ingenlunde sige, at Bankerne nødtes til at
indstille deres Virksomhed. For det første er der et ret klækkeligt
Antal polske Bønder, som til Trods for Loven finder ud af at
bo paa deres ny erhvervede Steder. Nogle anbringer en stor
Zigøjnervogn paa Lodden og bor i denne, andre graver sig ned
i Grøfter eller laver sig en Hule i Jorden for at kunne forblive
i Landet. Atter andre har været saa heldige at faa Tag over
Hovedet, før tysk Kultur umuliggjorde dette, og de kan jo frit
købe Jord og lægge den til deres Sted. Endelig er Resultatet
selvfølgelig blevet, at de polske Bønder søger at tilfredsstille
deres Jordhunger ved at købe Gaarde med Huse af de tyske
Bønder, som boede i Landet, før Kolonisationen begyndte.
Disse Bønder, som lider i næsten lige saa høj Grad som
Polakkerne under Kulturarbejdet, ønsker intet hellere end at komme
bort fra Valpladsen. Dels maa de jo bære deres Part af de
overordentlig høje Skatter og Afgifter, som er en Følge af de
mange Anlæg af Smaabaner, af Skoler, Kirker etc., dels er
Skolevæsenet i de østlige Provinser trods de uhyre Udgifter endnu
overordentlig slet; ja der findes Skoler med 3— 400 Børn og
ingen Lærere; dels endelig lider de saa meget ved den polske
Befolknings fjendtlige Sindelag1), at de søger at komme bort saa
hurtig som muligt. Naar da Prisen for Jorden har tredoblet sig
i tyve Aar, er det ikke mærkeligt, at de griber Lejligheden med

’) Mellem Polakker og tyske finder intet som helst Samkvem Sted, hverken socialt
eller økonomisk.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:47:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1908/1031.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free