- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
999

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December 1908 - Erik Givskov: Tyve Aars tysk Kulturarbejde

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

999 Tyve Aars tysk Kulturarbejde



forhindre ham fra at udsætte sig for den polske Smittefare. Men
det er kun saare sjældent, at dette er lykkedes Kommissionen.
Som Regel er de polske Banker den altfor hurtig i Vendingen.
Thi medens Kommissionen ikke kan købe førend hele fire
prøjsiske Statsministre har sanktioneret Købet, kan Banken jo købe,
saa snart den tror at se sin Regning derved. Saa Polakkerne
faar næsten altid Held til enten at indskyde polske Kolonier i
det paatænkte tyske Bælte, eller de lægger en Krands af polske
Nybyggerkolonier uden om, saa at det bliver de tyske Kolonister
og ikke den polske By, dér staar i Fare for at denationaliseres.

Regelen, som bekræftes af selve den prøjsiske Statistik, er da
den, at den polske Tilvækst i Byerne løber langt foran
Tyskernes. I 1900—1905 var Polakkernes Tilvækst saaledes ll^o%,
Tyskernes 6,4« %. De polske Byer, i hvilke Tyskerne indtil
Byggeforbudet havde Overvægten, er nu i Færd med at blive
poloniserede. Vi ser saaledes selv ganske smaa Byer som
Santo-michel (1400 Indb.) næsten fuldstændig skifte Nationalitet. I 1885
var der endnu 55 tyske Haandværkere mod 22 polske. I 1905
har de tyve Aars tysk Kulturarbejde drevet Tyskerne bort, saa
der kun er 13 tilbage, medens Antallet af polske Haandværkere
er steget til 55. Hvis nu det tyske Kulturarbejde til Trods for
Ostmarkforeningens Godsejere virkelig skulde drive det til at
tage Jorden fra de polske Ejere, da vil Resultatet kun blive at
de polske Bønder tvinges til at vende sig fra den økonomisk
mest passende og bedst lønnende Virksomhed, Landbruget og
benytte de 100 Mill. Mark, som Ekspropriationen vil indbringe
Polakkerne, til Startning af store Industriforetagender, for hvilke
Landet ikke frembyder nær saa gunstige naturlige Betingelser.
Men det vil aldrig blive Polakkernes Uddrivelse af Landet. Og
det vil aldrig blive deres Fortyskning heller.

Kong Knud den Store gik ned til Havet og bød Floden at
standse. Men han blev vaad om Fødderne alligevel. Tyskerne
vil ogsaa ved Forbud tvinge Naturlovene til at ændre deres
Gang, tvinge den polske Bølge til at rulle tilbage. Bismarck
skabte en kunstig Arbejdernød i de polske Provinser med sine
Udvisninger, og senere hen har de bedre Lønforhold i den
vestlige Del af Riget gjort Forholdene endnu besværligere ved at
tiltrække baade tyske og polske Arbejdere. Til Gengæld kommer
der hvert Aar ca. 250,000 russiske Polakker over Grænsen for

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:35:53 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1908/1037.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free