Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December 1908 - Karl Madsen: Lorenz Frølich
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1012
Lorenz Frølich
forgæves — attraaede en Stilling som Over-Kunstintendant i
Danmark, havde som Frølichs faderlige Vejleder anbefalet ham
Pennen som det ypperste Tegnemateriale. Rumohr var selv en
virtuosmæssig Pennetegner af fantastiske Landskaber. Frølich var atter
Tegnepennens Apostel overfor Lundbye, og begge har de mesterligt
forstaaet at benytte dette Materiale, som synes et fortræffeligt
Udtryksmiddel for deres særegne Evner. Det er vistnok Frølichs Pen,
der først har leget med de dekorative Linieslyngninger, med hvilke
Lundbye, som ogsaa havde udmærket Sans for det rent dekorative,
saa ofte har indrammet sine Tegninger. Frølich forstod i alle
Retninger at give Lundbye Mod. Ogsaa til — dog kun undtagelsesvis
og halvt i Smug — at tone Flag som ren Romantiker i Tegninger,
f. Eks. Fremstillinger af Ingemanns Saxo og af Kong Volmers
vilde Jagt.
Frølich selv var dristigere. 1839 udstillede han et Billede af
Frithiof og Ingeborg som Børn, 1840 den af Kittendorff
litograferede Fremstilling af „Kong Svafurlami, der tvinger Dværgene til
at love sig Sværdet Tyrfing" og et stort Billede af Palnatoke. Det
er det gribende Optrin i Grundtvigs Digt, hvor den brødebetyngede
Konge raster med sine Mænd i Skoven ved Nat, ængstes for
Baa-lets flammende Skær og byder, at det skal slukkes, netop som
Palnatokes Pil rammer ham under Hjertet. Stemningsanslaget i
Frølichs Billede er godt, men Udførelsen rigtignok yderst
mangelfuld. Kongen og hans Mænd er rene Dværge mod den
kæmpestore Forgrundsfigur, som Kunstneren aldeles ikke har magtet.
Trods mange — urimeligt mange — Lærere havde Frølich ikke
faaet nogen solid Skoleuddannelse som Kunstner. Han mente selv,
at hans Kunstnerliv var blevet et andet og maaske bedre, om
blot Rørbye ikke var rejst til Syden. Rumohr, som ringeagtede
Akademierne, anbefalede Frølich at uddanne sig paa egen Haand.
Det blev et skæbnesvangert Raad for ham. Skole er kun Skole, og
enhver Kunstner maa fuldføre sin egen Uddannelse. Men Frølich
havde ikke rigtig Evne til paa egen Haand at gøre nøgterne,
grundigt indtrængende Model-, Form, Farve- og Naturstudier,
fordi han ikke havde synderlig Interesse for dem. Uden først at
krybe havde han lært sig at gaa, men var næppe fuldt sikker i
Gangen, før han følte Trangen til at flyve. Arbejdets Lyst var for
ham ikke det at mure omhyggeligt i Grunden, men at se Kransen
hejst over en let og fantasifuldt tømret Bygning. Han forsømte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
