Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December 1908 - Karl Madsen: Lorenz Frølich
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lorenz Frølich
1013
Studiekunsten for Erindrings- og Fantasikunst, brugte kun
sjælden Modeller, mest sig selv; han iførte sig Draperier og gengav
dem efter Spejlet. Han fulgte sin Natur, men en streng Skoles
Tvang vilde vistnok have været ham til Gavn. Hans Udvikling flk i
hvert Fald ikke den rolige, langsomme og stadige Vækst, som er
den sundeste, selv for de største Talenter.
Ulykkeligvis rejste han 1840 til Tyskland, hvor han paany gik i
Lære, først i München, senere i Dresden. Han saa uden synderlig
Kritik paa den tyske Kunst, fandt meget af den mere i Slægt med
hans egen Stræben end den Kunst, der regerede i Danmark. En
Ejendommelighed — og en Grundskade — ved Frølichs Kunst
synes at have fæstnet sig i Tyskland: Anvendelsen af de over samme
Læst skaarne, abstrakte Skønhedstyper og umenneskeligt
overmenneskelige Idealhoveder. Det er ganske vist en vanskelig Sag at
danne Idealer, de ophører jo at være det, naar de faar for meget af
almindelig menneskelig Karakter. Men maaske ogsaa, naar de faar
for lidt af den.
Tyskland lod dog ikke Frølich glemme, hvad der under
Samlivet med Lundbye havde været hans Kunstnerdrømmes Maal. I
Dresden fremstillede han atter „Wie der König Svafur Lami die
Zwerge Durin und Dvalin zwingt, sich das Wunderschwert
Tir-fing zu versprechen", og efter gamle Kompositionsudkast
raderede han de af Kunstforeningen udgivne Illustrationer til
Oehlenschlägers „De tvende Kirketaarnet der var ham „kærere end
nogen anden gammel eller ny Vise".1)
Tre af disse Raderinger overgaar de andre: Fru Ingers Farvel
til de bortdragende og — især — de to Billeder af Asger Rygs
ilsomme Hjemridt. Men de hører ogsaa til de største og
mærkeligste Bedrifter, Frølich — og hele den danske Kunst — har
udført. En Bedrift, som den illustrerede Digter selv burde have
forherliget i Strofer som „Guldhornene"s. Han kunde passende have
Udgangspunktet til sit Takkedigt ved at omforme en Linie af
„Aladdin" til „Hvordan? Det kom mig for som Stregen sang?" Thi
dette Under var sket. En sorgløs Yngling havde fanget Poesien og
ved dens Hjælp vundet de gyldne Skatte, den flittige og
stræbsomme Prosas mange Besværgelser forgæves havde villet løfte.
Digterdrømmenes underskønne Heltetid levede og lyste for før-
’) Se Frølichs meget værdifulde selvbiografiske Optegnelser i Gads danske Magasin
Oktober—November 1906.
70«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
