Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December 1908 - Karl Madsen: Lorenz Frølich
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1018
Lorenz Frølich
friske Smaaskitser, der fremkaldte hans første Børnebog, — ved
den fine Ynde i Fremstillingen af poetiske Kvindeskikkelser. —
jævnligt de græske Oldsagns — ved Sansen for den rent
dekorative Skønhedsvirkning, — ofte forhøjet af sirlige Planteslyngninger
og nydelige Arabesker, — ved Fantasifylden i sin Behandling af
den nordiske Gudeverden, og ved mange andre Egenskaber.
Illustrationer kræver Stil, han havde Stil, en selvskabt og saa
udpræget ejendommelig, at selv et Barn med Lethed vil kunne
genkende den.
Men han havde jo rigtignok ogsaa som Illustrator sin
Begrænsning. Selv har han udtalt sig derom paa følgende Maade: „Det
jeg søgte i Konsten var det Ideale, det saae jeg i hele Naturen, hvor
kun en Skabers Villie er synlig, hos Dyret i høi Grad, i det naive
ved Barnet med; men hvor Menneskevillien træder til, egentlig
kun i det heroiske; jeg kunde forstaae og glædes ved det
komiske, det vittige, det humoristiske, men overlod det meest til andre.
— Det complicerede i Livet forstod jeg mig kun lidt paa."
Det er vel nogle af Grundene for den højst ulige Værdi af
Frølichs Gerninger som Illustrator. Hans Fremstillinger af Dyr
vedblev at være beundringsværdige. Som tilfældige Eksempler
kan nævnes de kostelige Mus i Illustrationerne til H. C.
Andersens „Suppe paa en Pølsepind" eller Skyulven og Garm i
Tegningerne til „Den ældre Eddas Gudesange". Men Frølichs
Mennesker ligner ikke de Mennesker vi kender. Han har stirret saa
fast mod Idealets hvide Lys, at hans blændede Blik ikke formaar
at opfatte Menneskenaturens utallige Afskygninger og Brydninger.
Han giver os Typer for Individer, Ungersvende, Skønjomfruer,
ærværdige Halvguder, hvor mere almindelige og ufuldkomne, i
hvert Fald mere særprægede Væsener retteligt havde Plads. De
har ikke Kød af vort Kød, Blod af vort Blod. Hans Rige var ikke
af denne Verden.
Frølichs Fantasi stod altid rejsefærdig for Udflugter i
Drømmenes skønne Lande. Den hjembragte ikke altid lige store Skatte
derfra, thi den blev ikke altid lige kraftigt understøttet af
Inspirationen. Mange af de Skikkelser, den har set, kan synes os for
karakter fattige, for skyggelignende, for vegt og vagt formede eller
for kalligrafisk nedskrevne. I alt Fald, naar vi sammenligner dem
med det ypperste, Frølich selv som Illustrator har frembragt,
hans Asger Ryg og Tegningerne til Fabricius’ Danmarkshistorie.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
