- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
1026

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December 1908 - Lauritz Larsen: Josefa. En Historie fra Polakhuset

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1026

Josefa

— Om Morgenen blev de alle sammen stillede op foran
Væggen langs Laden og inddelt i Arbejdshold.

Saa kom Aufseheren Lass i sine lange Støvler.

— Hvad tviner hun for!

Han for hen og greb hende i Skulderen og ruskede til. Alle de
andre ståk Hovederne frem.

Men Josefa borede Ansigtet ned i det tærnede Forklæde og
græd som i Krampe.

Hvad Pokker græder du for! Han ruskede endnu stærkere til
og raabte, saa det drønede. — Lad hende komme til Roerne! ...
Herut!

Solen faldt over de duggede Roeblade, saa de glitrede som St.
Elmsild. Hø t oppe hang Lærkerne og trallede et Sted, hvor man
ikke kunde se.

Josefa kravlede paa sine nøgne Knæ hen mellem de lerede
Roerader. Og naar hun en Gang løftede Ansigtet op, da var det
sælsomt stille . . . ikke som noget levende Ansigt at se, men
saa skærende hvidt som Lærred paa Bleg, og Øjnene stirrede
rundt, fjerne og fremmede — som om de ikke saa udad, men
bare saa ind.

En Gang imellem var der en af de andre, der kaldte paa
hende. Josefa! Men naar hun saa derhen, grinede de blot fra
alle Roeraderne, saa det klukkede i dem. Af og til kastede
de Jordknolde paa hende og Rester af Lugeaffaldet; og hver
Gang de ramte hende, gik der en Bølge af Fnisen hen over
Marken.

Lille Josefa! Hun talte til ingen. Hendes Læber lukkede sig
til. Men hendes Øjne talte et Sprog, som ingen forstod.

Tidlig om Søndag Morgen kunde Karlene finde hende i
Stalden, hvor hun sad i en af Baasene, krøbet sammen paa Hug i
Halmen, og vandt sin Rosenkrans mellem Fingrene og bad.

Og om Regnvejrsdagene, naar de sad inde i Loen og syede
Sække sammen, trak Josefa sig ind i Hakkelsesrummet, helt
bort i Mørket, hvor Maskinen stod, for sig selv. Naar en af de
andre kiggede derind, saa de hende sidde med ludende Hoved,
slappet, drømmende. Og over hendes Læber gik der en Mimren.
som om hun talte til sig selv.

— Hvad sidder hun her for? ... Ind med hende til de andre!

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 10 00:58:25 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1908/1064.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free