Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December 1908 - Lauritz Larsen: Josefa. En Historie fra Polakhuset
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JoseTa
1027
Inden hun havde faaet samlet Sækkestumperne sammen, fik
hun et Spark af Lass’ plørede Støvler og maatte derind.
Bedst havde Josefa det om Aftenen, naar Arbejdet var endt.
Hun havde fundet sig en Plads derude i Hyldehækken. Helt
inde under Buskene, hvor hun ikke kunde ses. Der tyede hun
hen. Hun sad der i Timevis. Hun sad der med Benene trukket
op under sig, krøbet sammen, ubevægelig — som en Bylt, der er
bundtet sammen og slængt bort ...
Hvad hun tænkte paa? Ja, vidste hun selv, hvad hun tænkte
paa! Hun sad blot og stirrede ud under Grenene og bort over
Markerne og langt bort i Skyerne, hvor Solen var gaaet ned.
Udenfor sværmede Oldenborrerne over de lune Popler.
Lange og ludende kom Skyerne krybende frem ... Og dybt
inde fra Hyldehækken kom der en hulkende Lyd — ikke som
nogen Klynken, men som de dumpe Klunk langt borte fra en
Pumpes Slag ...
Hun sad der i Regn, og hun sad der i Rusk. Hun sad der,
naar Hundedagsblæsten hvirvlede i Bladene. Hun sad der, naar
Regnen dryssede fra Skyerne. Silrede og pylrede. Ogsaa naar
den lunkent kom drivende, som om den svævede i Luften. Saa
var det næsten bedst! Det var, som den dulmede i hendes Sind,
denne evindelige Dryppen, denne side Sjappen i Jorden som af
nøgne Fødder. Ja, saa var det næsten bedst!
En Morgen, da de stillede op ved Ladelængen, var der en, der
manglede. Det var Josefa.
— Hun er syg! sagde Barbara. Hun kan ikke gaa med!
Men da Lass kom ind i Stuen, sad Josefa paa Sengekanten,
halvt paaklædt. Hun rystede over hele Legemet, og hendes
Tænder klaprede af Feber.
Om hun var syg?
— Nej! Nej! Nej, hun var ikke syg! ... Hun saa op paa hpm
med to bedende Øjne og dukkede sig ned, som ventede hun et
Slag.
— Hr. Aufseher! ... Nej, hun var ikke syg!
Men da de kom ud i Marken og laa ved Siden af hinanden i
Roeraderne, mærkede de med et, at Josefa ikke var med. Hun
laa der langt tilbage mellem Rækkerne og rørte sig ikke. Som en
stor, sort Skygge midt i Solskinnet. Hun laa med tillukkede Øjne
Tilskueren 1908 7!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
