- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
1031

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December 1908 - T. Hindenburg: Parlamentarismens Indførelse i Norge

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Parlamentarismens Indførelse i Norge

1031

Johan Sverdrup endnu i 1857 til Modstanderne af denne
Reform, som det blev hans Livsværk at faa gennemført 27 Aar
efter. Med Statsminister Stang gik det ganske modsat. Endnu i
1859 støttede han det af Højesteretsassessor U. A. Motzfeldt
udarbejdede Forslag om Statsraadernes Adgang til Tinget, men
da Venstremændene med Sverdrup i Spidsen fik Øje for, at
dette kunde blive deres Vej til Magten, sadlede Statsministeren
og det konservative Parti om, og saa — vedtoges
Grudlovsfor-andringen i 1872.

Kongelig Sanktion nægtedes af Carl den Femtende, og 3
Gange af Oskar den Anden. Det brændende Spørgsmaal blev,
om Kongen ved Grundlovsforandringer havde ubetinget Vetoret
eller som ved sædvanlige Love kun suspensiv, saa at
Stortingets 3 Gange vedtagne Beslutning blev gældende uden kongelig
Sanktion. Sverdrup fik Knuden hugget over ved Stortingets
9de Juni-Beslutning, at den vedtagne Grundlovsforandring var
Grundlov; men Regeringen nægtede at stadfæste og at kundgøre
denne Vedtagelse.

Grundlovens Bestemmelser om Rigsrettens Sammensætning
havde faktisk gjort Stortingsflertallet til Tyngdepunktet i
Forfatningen, og i 1836 havde man ikke generet sig for at stemple
som Forbrydelse, vurderet til en Bøde af 1000 Specier, en
Statsministers Undladelse af at protestere mod en ikke med
Majoritetens Ønsker stemmende Afslutning af Tingets Møder.
Dermed var Haabløsheden af en Kamp mod Flertalsherredømmet
givet over for en Majoritet, der vilde benytte sin formelle Ret
paa hensynsløs Maade, men der maatte en ny, langt mere
anstødelig Rigsretsdom af 27. Februar 1884 til for at faa
Parlamentarismen officielt knæsat.

Af de konservative var Ketil Motzfeldt en af de første, der
indsaa, at Statsraadernes Adgang til Tinget var den eneste Vej
til mulig at redde Situationen, og at yderste Højres fortsatte
Modstand derimod var en utilgivelig Daarskab. Vi giver ham selv
Ordet.

15. Marts 1880. Blackstad sagde mig idag, at han er afgjort for
Statsraads-Sagen og at Professor Aubert har fuldstændigt taget samme
Mening, tildels som Følge af at Nellemann har skrevet ham til ikke
at have Tvivl om at Forandringen bør finde Sted, og at Forholdene i
Danmark utvivlsomt skulde stillet sig meget værre, ifald Ministrene
vare udelukkede fra Rigsdagen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 10 00:58:25 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1908/1069.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free