Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December 1908 - T. Hindenburg: Parlamentarismens Indførelse i Norge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Parlamentarismens Indførelse i Norge
1033
Der fremsættes Forslag om Rigsretstiltale. K. Motzfeldt taler
imod denne.
17. April. Det havde sine Vanskeligheder at føre Ordet til
Bekæmpelse af Rigsretten, imedens jeg jo nu som tidligere finder, at
Regjeringen har baaret sig mere end ilde ad.
29. April. Rigsretten er forestaaende. Ordningen af den er
skandaløs. At 9 Juni-Mænd blive Dommere er Grundlovens Feil. Men dette
kan ikke siges om, at man af Hensyn til Rigsretten har sløifet 2
Høiesterets-Assessor-Embeder, og for at faa Lagthingets
Sammensætning efter Ønske har udsat Afgjørelsen efter nye Valg.
12. Juni. Idag faldt tredie Gangs Negtelse af Bevilgning til nye
Høiesterets-Assessor-Gager. Det var en væmmelig Debat. Sverdrup
maatte ud med, at Negteisen havde sin Grund i politiske Hensyn.
14. Juli. Et høit Spil er det som spilles af det Sverdrupske Parti.
Det tør vel være saa, at Dommen bliver afsagt paa Kommando. Skal
Grundloven fortolkes derhen, at Kongen Intet har at bestille med
Grundlovsforandringer, at Budgettet skal være ham uvedkommende
og at til Administrationen kan Storthinget beskikke valgte Mænd, saa
er det umuligt at regjere med vor bestaaende Grundlov.
10. December. Emil Stang mente, at man faar være belavet paa,
at Kongen ikke respekterer Dommen. Kongens Publikum, sagde han,
det er Europas Fyrster, og naar det kommer til at han for disse skulde
staa som ydmyget ved Storthing og Rigsret, saa kan det nok være, at
han mander sig stærkt op. Det kommer vel ogsaa meget an paa, hvad
der siges ham af Keiser Wilhelm og Bismarck, hed det videre. Stang
troede sig desuden sikker paa, at ligesiden forrige Vinter har der været
stor Forbitrelse mod os i alle loyale Kredse i Sverige, det vil sige,
hos den overveiende Majoritet af det Svenske Folk. Dette er ogsaa
min Tro.
20. Januar 1884. Til Krieger. Nede hos Eder staar det da heller
ikke godt til, om end ikke saa ilde som her hos os, eller saa ilde som
De antyder ved at stille i Udsigt Berg som Konseilspræsident. Jeg
har jo nok den Tro, at det Estrupske Ministerium helst burde gaaet
sin Vei allerede for længere Tid siden og at det ikke kan forsvare nu
længere at blive siddende. Men ikke kan jeg forlige mig med at det
skulde give Plads for Berg & Komp. Jeg for min Part vilde være
med i det Længste paa at hindre at Landets Styrelse skulde gives
Folk uden Dannelse ivold. Og hvor er Nødvendigheden af at kalde
Berg og Konsorter? Eders Grundlov er heldigvis ikke saaledes
beskaffen, at National-Forsamlingen kan byde Kongen hvad det skal
være. De har selv tidligere gjentagende paastaaet, at hos Eder har
Ministerskifterne ikke havt med Parlamentarisme at bestille. Men om
ogsaa deri skal ske Forandring herefterdags, saa faar det dog vel blive
en rimelig Fordring, at der paa hver af Siderne er Folk med behørig
Dannelse til paa Partiets Vegne at holde Styret. Hvis ikke, saa hen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
