- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
1034

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December 1908 - T. Hindenburg: Parlamentarismens Indførelse i Norge

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1034

Parlamentarismens Indførelse i Norge 1034

Falder de dannede Klasser af Nationen til Misfornøjelse, og al Erfaring
viser, at den raa Masse ikke da kan hindre Tilbagefald i Absolutismen.

27. Februar. Saa kom da Dommen (over Statsminister Selmer),
endda mere skandaløs end forventet. Der var vistnok ikke megen
Tvivl om, at den jo skulde lyde paa Embedsfortabelse, men det antoges
dog, at Vetoet skulde ikke, end ikke under Tilsløring, benegtes, og at
Loven af 1883 skulde benyttes til at føre Omkostningerne paa
Statskassen.

3. Marts. Emil Stang sagde, at der ikke kan være Spørgsmaal om
ikke at udføre Dommen. Jeg sagde da, at efter min Mening haves der
ikkuns eet Middel, og det er at Kongen giver Valg imellem hans
Abdikation og Sammenkaldelsen af en Kongres til Grundlovs-Revision.
Om saadan Hensigt er tidligere talt til Mange, men under dette hans
Ophold her er al Tanke forstummet, lagde jeg til. Stang: Ja, dertil er
god Grund. Kongen har følt sig for i Sverige og faaet paa det Rene,
at Samtykke til Abdikation vil ikke blive ham givet. Alle Raad som
derinde gives ham lyde paa Forligelses Nødvendighed.

Svensk Statsminister Thyselius opsøger K. Motzfeldt og viser
Forstaaelse af Forholdene.

5. Marts. Thyselius sagde i Fortrolighed, at det Svenske Statsraad
vil afgive til Kongen Erklæring om at for Unionens Bestaaen maa
det være en berettiget Fordring, at ligesaalidt i Norge som i Sverige
maa Grundloven kunne undergives Forandring uden Kongens
Samtykke, og at al væbnet Magt af hvilkensomhelst Art i begge Riger
maa være under Kongens Styrelse og Befaling. Til Spørgsmaal om,
hvad jeg mener derom, svarede jeg, at enhver Ven af Unionen maa
erkjende en saadan Fordrings Berettigelse.

14. Marts. Diskussion mellem Roll, Birch-Reichenwald, Ernst
Motzfeldt og mig om hvorledes det maatte være for vore
Meningsfæller at forholde sig nu efterat Rigsretsdommen er fuldbyrdet. Vi
kom Alle til det Resultat, at der maatte søges Overenskomst. 3 Herrer
hørende til de 31 (Konservative) kom til, og Roll blev. Der
sagdes at være alle Tegn til, at Kongens Omgivelser ere stokkonservative
og at han vistnok er bragt til at tro, at de eneste Representanter som
han indlader sig med, og som høre til paa alleryderste Høire, give
Udtryk for Tanken hos de 31. Men dette kan de 31 ikke være tjent
med og Landet ikke være tjent med. De 3 Herrer havde søgt til mig
som Gruppens Veteran for om muligt at faa Ende paa en Passivitet der
alene kan bringe mislige Følger. Der var Enighed inden dette
Fem-Mands-Raad om den Opfatning af den nuværende Situation, at
Overenskomst mellem Kongen og Venstre-Partiet angaaende de 3 Dommens
Poster1) er fornøden for at her skal kunne komme istand en ordnet

’) Statsraadssagen, Stortingets af Regeringen ikke tiltraadte Bevilling til det for
oprørske Tendenser mistænkte Skytte-Samlag, og Stortingets ikke sanktionerede Beslutning
om Oprettelsen af en Centraladministration for Statsbanerne, i hvilken Tinget skuld.:
indvælge to Medlemmer.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:35:53 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1908/1072.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free