- Project Runeberg -  Tidsskrift for Physik og Chemi / Første Aargang. 1862 /
5

(1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Spectralanalysen, af G. Kirchhoff og R. Bunsen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Maade eftervise Lithion i Triphyllin , Petalit , Lepidolith, i
mange Feldspatharter (Orthoclas fra Baveno) og i forskjellige
Sorter Glimmer. Forekommer Lithion kun i ringe Mængde i
Silicater, bortskaffes Kiselsyren ved Inddampning med Flussyre
og Svovlsyre; Resten udtrækkes med Alkohol og Opløsningen
prøves i Flammen. Paa saadan eller lignende Maade er det
lykkedes at eftervise, at Lithion hører til de meest udbredte
Stoffer; det fandtes i Havvand, i Granit fra Odenwald, i Asken
af de Træsorter, som voxe paa denne Granitbund. endvidere
i russisk og andre Sorter Potaske, i Asken af de ved
Heidelberg paa ikke granitisk Bund voxende Tobakplanter,
Viinstokke og Markvæxter, saavelsom i Mælken af de Dyr, som
næredes af disse sidste. — I technisk Henseende, ved
Bedømmelsen af Værdien af det Raamateriale, hvoraf Lithion
skal fremstilles, og ved Undersøgelsen af, hvorvidt de
forskjellige Rester ere tilstrækkeligt udtrukne, kan denne analytiske
Methode benyttes med Fordeel.

3. Kalium giver et udstrakt og continuerligt Spectrum
fra Linien G til noget forbi D, endvidere en stærk rød
Stribe, Kaα, der falder sammen med A i Solbilledet, en mindre
charakteristisk, ligeledes rød, faldende sammen med B, og
en tredie stærkere violet, Kaβ, mellem G og H, i en
Fjerdedeels Afstand fra denne sidste, ligeledes faldende sammen
med en Frauenhofersk Linie. Ved Forpufning paa den angivne
Maade kunde 1/1000 mg chlorsuurt Kali eftervises. Kalisilicater
maae decomponeres med kulsuurt Natron, medmindre de have
en særdeles stor Mængde Kali. Hverken Natron eller Lithion
forstyrre Reactionen, og man kan saaledes ved at holde
Cigaraske i Flammen faae alle tre Farvebilleder.

De alkaliske Jordarter frembyde ikke saa simple
Farvebilleder, idet disse bestaae af flere og bredere Linier.

1. Strontium billedet mangler aldeles grønne Striber,
men har en orange, Srα, tæt ved Siden af Natriumlinien mod
det Røde, en blaa, Srδ, mellem G og F, nærmest den sidste,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 10 02:37:46 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tiphyche/1862/0007.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free