Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Spectralanalysen, af G. Kirchhoff og R. Bunsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
De gule og grønne Linier fremtræde kun ved stor Lysstyrke
eller Reenhed. Reactionen er noget finere for Cæsium end
for Rubidium. Linierne Cæα og Cæβ kunde saaledes
eftervises ved Hjælp af en Vanddraabe, som kun indeholdt
0,00005mg, medens Linierne Rb a og Rbß først viste sig
med 0,0002mg.
Sammenlignes nu den almindelige chemiske Analyse og
Spectralanalysen, sees det, at hver har sine Kjendetegn.
Liniernes Beliggenhed, Brede, Skarphed og Glands frembyde
ligesaa mange Kjendetegn, svarende f. Ex. til et osteagtigt,
kornet, pulverformigt og krystallinsk Bundfald. Og ligesom man
i Chemien kun afbenytter de Bundfald, som ogsaa vise sig
ved den yderste Grad af Fortynding, saaledes ved
Spectralanalysen de Linier, som ogsaa fremtræde ved Anvendelsen af
den mindst mulige Substants og en ikke for høi
Temperatur. Men medens Farven af Bundfaldene paavirkes stærkt af
andre tilstedeværende Stoffer, lide de charakteristiske Linier i
Farvebilledet aldeles ingen Forandring. 1 denne Henseende
frembyder Spectralanalysen en stor Fordeel. En anden og
endnu større er den, at det ikke engang er nødvendigt at have
det Stof, man vil undersøge, men biot at see det. Dermed
udvides Analysens Gebeet fra Jordens til alle Himlens lysende
Kloder, om hvis Beskaffenhed den kan give en Oplysning.
Kirchhoff har allerede tidligere paaviist og godtgjort ved
Forsøg, at i Spectret af en glødende Luftart de lysende Linier
forvandle sig til mørke (Spectret altsaa vendes om), naar der
bagved samme anbringes en tilstrækkeligt intensiv Lyskilde,
som for sig giver et continuerligt Spectrum. Anvendes dette
paa Solen, er det indlysende, at de mørke Linier i Solspectret
vilde fremtræde som lyse, naar Solatmosphæren kunde
undersøges for sig. For at bestemme, hvilke Stoffer der findes i
Solatmosphæren, er det derfor blot nødvendigt at undersøge,
hvilke de Stoffer ere, hvis Lys ved Brydning giver lyse Linier, som
falde sammen med de mørke i Solspectret. Paa denne Maade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
